Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1855—56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen Vinteren 1855—56. 103
mand for Holbæk Amts 2den Valgkreds (Oberst Tsher
ning) sagde, at ved alie saadanne Indretninger,
hvorved man stræber at opklække en hel Del Ungdom til
den Indbildning, at de forstaar sig paa, hvad de aldrig
har kjendt, og forstaar sig langt bedre derpaa, end de,
der har øvet Sysselen, derved skaber man en Klasse
af Folk, der paa en eller anden Maade forlanger Leve
brød for deres Dannelse, og som anser det for temmelig
kjedsommeligt, at drive den Syssel, de kalder sig Lærde
i, selv som et Eksperiment, hvad dog allerede er en
meget daarlig Drift, saa de forlanger Ansættelse enten
som Lærere ved andre lignende Skoler, eller paa anden
Maade, som den ærede Rigsdagsmand sagde, som besoldede
Kammerraader, for at kunne indtage en Stilling, hvori
deres Kaar svarer til deres Kundskaber og Dannelse, og
det er en stor Ulykke.
Sagen om „Veterinær- og Landbohøjskolen" (2den
Behandling) sluttede omtrent med Januar Maaneds Udgang,
og straks begyndte Forhandlingerne om Udkast til Lov
om Borger- og Almueskoler (ogsaa 2den Behandling).
Der var især én Paragraf, Grundtvig dvælede ved i
Skoleloven, skjøndt han fandt, at den hele Lov var kom
men fortid lig, hvorom mere om et Øjeblik. Den Para
graf hed: Inden Udløbet af Januar Maaned har Di
striktets Provster i Forening at indsende Forslag til Planen
for Skolefondets Virksomhed til Skoleraadet." Han
vilde ikke fælde nogen Dom over, enten den gejstlige eller
den verdslige Del af en saadan Forsamling bedst kan
være det raadende Element, men han var afgjort imod
dette, fordi, uden at han kunde give nogen naturhistorisk
Grund dertil, men havde kun Erfaringen at beraabe sig
paa, ..Provsterne netop i Henseende til Skolevæsenet
er et ganske eget Folkefærd, thi de er, med meget
faa Undtagelser, saa tilkjørte paa den gamle Bane, at de hver
ken rører sig til Højre eller til Venstre, eller, saavidt
deres Indflydelse gaar, vil tillade, at Nogen rører sig.
Og naar Provsterne alene eller Provsterne i Forening
skulde foreslaa Anvendelsen af Skolefondets Midler, da
vilde, med meget faa Undtagelser, neppe nogen Bonde
højskole, der fortjente det, faa Understøttelse af de
Midler... Forresten saa gjentog han, hvad han ved første
Behandling havde sagt, at det er Aanden og Livet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
