Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1855—56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdag<n Vinteren ]855—56. 105
saa kan det dog ikke forslaa " — Ved Afstemningen ved
toges dog Loven, men kim med 44 mod 36 Stemmer.
Ved 3die Behandling af Skolesagen fortalte han,
at han havde set af Eigsdagstidenden med Forundring, at
Ministeren havde regnet Tilkjørtheden hos Provsterne
for en Dyd hos dem. Det syntes, som Ministeren havde
det gamle Ordsprog: Hellere i Visse, end i Vare" for
Øje, at han virkelig vil foretrække Sikkerheden paa
det Daarligste fremfor nogen Uvished om, hvad der
kunde være bedre; men Ministeren havde dog ikke fuld
kommen Sikkerhed paa Provsterne; thi han (Ministeren)
havde foreslaaet, at Sætningen i Paragrafen om Provs
terne i Forening" aldeles forsvinder m. m. At Kom
munen faar mere Indflydeise, glæded han sig over; men
Forbedring af Skolelærernes Len ansaa han frem
deles kun for et godt Øjemed i Forbindelse med friere
Valg af Skolelærere, end blandt Seminarister, ellers
ikke". I Forbindelse med det friere Valg, skulde det
være en Glæde for mig."
Under første Behandling af en Bygn in gslo v tog Grundt
vig Ordet, men i det længere Foredrag var det ikke
Enkeltheder ved Loven, han indlod sig paa, men Fri
he ds -Sagen for den menneskelige Virksomhed, og i det
daglige Liv, han, som sædvanlig førte . . . En saadan
vidtløftig og vanskelig Lov for en Del af Virksomheden
i Hovedstaden anser jeg for et Misgreb fra Først til
Sidst, kun større eller mindre, eftersom der i den er taget
mere eller mindre Hensjai til de Hindringer, der saa
let kunne lægges i Vejen for Virsomheden, og den Tvang,
der kommer til at udøve en Indflydelse af en langt anden
Grad, end der er paatænkt, da den, for at frembringe en
vis Regelmæssighed eller Ensformighd, eller hvad
det nu er, man efterstræber, i langt højere Grad frem
bringer Misfornøjelse og Usikkerhed og for en stor
Del ogsaa Uvirksomhed. Det har nemlig en varig Ind
flydelse paa min Tankegang om alle borgerlige Forhold,
hvad der slog mig, da jeg for henved 30 Aar siden kom
lige umiddelbart fra Kjøbenhavn til London, og det
var, at jeg saa, der i Sammenligning med mit Fæderne
lands Hovedstad var, hvad man kalder er rædsom Uorden
og Ulighed, men paa den anden Side en Travlhed og
Virksomhed, og et liv, som jeg næsten ikke havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
