Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Under mit tredie Besøg i Danmark 1856
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under mit tredie Bes»g i København 1856. 119
Professor, dengang Docent, Grundtvig1, som førte Ordet.
Professoren gik i Kaffe-Tiden, og da kom Talen lidt ind
paa den klassiske Undervisning i Embeds-Dan
nelsen. Jeg udtalte, at saavidt jeg kunde skjønne rok
kedes daglig Troen paa den klassiske Dannelses Nød
vendighed for næsten alle Embedsmænd oppe hos os, saa
vi kunde vel snart sige, den Overtro var dømt af Folke
meningen; men derimod mente jeg vi havde langt mere
at frygte for, at Ungdoms-Livet skulde blive overvældet
af Mathematik og Natur-Fag, da de Ting havde
større Skin af G-avnlighed i Manges Øjne. Og jeg maatte
sige, at naar man kun havde de to Ting at vælge imellem,
da syntes mig den klassiske var at foretrække for den
mathematiskeSide. Ja, paa den klassiske Side handles
der dog om Menn eske- Livet", svarede Grundtvig.
Hermed var naturligvis ikke Meningen at benægte
Mathematikens Nytte i en eller anden særegen Virk
somhed, men kun dens Plads som Led i højere menneskelig
Almen-Dannelse.
En Ting, jeg fortalte, kunde jeg mærke fornøjede
ham. Jeg opholdt mig just det Aar i Kragerø, og fra
Sang-Foreningen der fik jeg engang Opfordring til at holde
et Foredrag over Nornegjæst-M j^then, og Medlemmer
udtalte bagefter sin Glæde ved at synge Grundtvigs Sang:
„ Velkommen fra de Døde
Du gamle Norne-Gjæst."
siden de havde hørt et Oplysnings-Ord over Indholden.
Onsdag skuldejeg rejse tilbagetil Norge, ogTirsdagEfter
middag vikle jeg igjen gaaet hen til Grundtvig tilAfsked.
Først gik jeg dog op til hans Svigerson Boisen, som endnu
Pastor Ferdinand Fenger, hvem imidlertid et Slag-
Tilfælde snart hindrede i at fortsætte den for et levende
Menneske saa aldeles unaturlige Kamp for Trældom s-
Aan den. Den rolige og betænksomme Peter Andreas
Fenger stod med sit stille Alvor paa Grundtvigs Side for
Tunge-Baandets som for Sogne-Baandets Løsning,
hvilket sidste dog ogsaa Broderen Ferdinand vilde have.
Grundtvig kaldte det sin „store Sorg", at flere af hans
Præstevenner ikke fattede Vigtigheden af Tunge-Baandets
Løsning i Folke-Kirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
