Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I Striden om Alterbogs-Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 I Striden om Alterbogs-Daaben.
ved, at Vorherre vist ikke tilregnede Nogen Lyder og
Mangler ved deres Daab, som de ikke selv var Skyld i,
da kunde Grundtvig slet ikke bruge den Beroligelse, da
her jo slet ikke er Tale om et Lovbud eller om en
Lydiglieds-Preve, men om et stort og uundværligt
Naade-Middel, og naar Kalvinister, G-jendøbere og
andre har sagt, at Herren ikke maatte lægge nogen For
jættelse til Daaben, som ophævede den, han har lagt til
Troen, saa hvem der har den ægte Tro, faar det evige
Liv efter Døden, saa vilde vel de slåa sig dermed til
Ro, som ikke bryder sig om allerede her at gjenfødes
til det evige Liv. Men det var dog et Spørgsmaal, om
nogen virkelig kan have den Tro, hvorpaa de døbes, og
dog være ligegyldige ved Daaben som et Gjenfødelsens
og Fornyelsens Bad i den Hellig aand, eller, hvis det
var muligt, om da Nogen kan tro paa den nye Pagts
Herlighed, hvortil vi ene ved Daaben kan gjenfødes, og
dog alle sine Dage nøjes med den gamle Pagts Herlighed,
som kun er en Forjættelse om det Tilkommende". For
mig", siger han videre, er det en afgjort Sag, at Herrens
Aand, som altid følger med Ordet og Troen", vil drive
hvert troende Hjerte, ligesom han drev Kornelius og
Paulus, til Gjenfødelsens Bad af Vand og Aand 11 og ej
lade noget troende Hjerte hvile, før det i det himmelske
Bad" er gjenfødt til den ,; evige Velsignelse", derfor er
det da ogsaa kun denne Aands guddommelige Vidnesbyrd
om, at vi er Guds Børn", fødte af uforkrænkelig Sæd
ved det levende Guds-Ord, som varer evindelig, der gud
dommelig besegle vor Tro, som indtil da vil hjemsøges
af Tvivl, enten om dens egen Ægthecl eller om vor
Daabs kristelige Gyldig lied, saa enhver tidligere Frihed
for al Uro er i mine Øjue kun Tegn paa den dybeste Søvn
eller paa stærk Ligegyldighed, som jeg umulig kan kalde
det Synd at forstyrre."
Til Slutning endnu engang den udtrykkelige Erklæring,
at Ingen kan staa fastere end jeg og mine Venner paa,
at det ene og alene er Vorherres Jesu Kristi og den
Helligaands Personlighed, det gjælder om ved Daaben efter
Herrens egen Indstiftelse" — og han sluttede med, at
Talen her er udelukkende om Daabens kristelige og
ikke om dens statskirkelige Gyldighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
