Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen 1856—57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rig?dagen 1856 — 57.
150
det Bevægelige, som hører til Livet, og stemmer imod
det Stive, der hører til Dødens Dags-Orden.
Da i Februar Talen var om Ministeransvarlighed,
om en 113^ Lov-Paragraf, hvori Vægten lagdes paa Penge-
Erstatning, naar Ministrene havde brngt mere end
bevilget, da mente Grundtvig, der var ikke meget be
tryggende deri, men at den egentlige Ansvarliglied vil
ligge deri. at Ministrene maa lade sig kalde til Regnskab
og give Tilsvar, baade i Folke t hinget, for R igs dagen
i det Hele, i Landet og i Pressen; tlii det har til alle
Tider vist sig, at naar denne Ansvarliglied var util
strækkelig, saa var enhver juridisk Ansvarliglied det endnu
mere, fordi det eirer Historiens Vidnesbyrd jo næsten er
uhørt, at nogen Folkeforsamling kunde faa Ministrene
tiltalte og dømte, saalænge Regjeringen selv ikke er gaaet
over i andre Hænder. — Ved samme Lejlighed nedlagde
han den bestemteste Indsigelse mod et Ministeriums Ret
til, under nogen Betingelse, at overskride Bemyndig
else til Udgifter eller til at gjere andre Overgreb.
Om den saakaMte Beskyttelse ’ for den litterære
Ejendoms-Ret-’ ian It han, det vilde være højst skadeligt,
om der skulde kornrns en Lov, som gav samme strenge
Regler for Ejendomsretten til Billeder, til Ord, til Aands
værker og Toner, som maa håves til Jord og Skov og
Eng: f. Eks. om man ikke maatte aftrykke det mindste
af en Digtsamling eller af en Læsebog uden vedkommende
Forlæggers Tilladelse eller Afløsning. Da kunde jo en
Forlægger udgive det Værk, han engang har faaet R:;t til,
saa slet og til en saa dyr Pris, som han vilde, uden at nogen
Anden i mindste Maade maatte trykke det Hele eller en
Del deraf, ja han kunde rent lade være at trykke det,
og saaledes skille Læ se verdenen ved, hvad den
ønskede at have. Man havde lagt stærkest Vægt i
denne Sag paa Thea trenes En er et til alt, hvad de
engang har faaet paa deres Liste, paa deres Repertoire,
og det havde gjort ham meget ondt at se, at vort
kongelige Theater har skullet kræve Indsigelse mod,
at Jeppe paatßjerget blev godt opført i Kasin0, og naar
Sligt blev udvidet til alle andre Theatre, der er eller
kunne komme, vil det jo aldeles forhindre, hvad jeg tror
er et almindeligt Ønske, og hvad jeg mener burde været
et Ønske hos alle dem, der sætter nogen Pris paa dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
