Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Ved det nordiske Kirkemøde 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tro, at i en Verden, hvor man ellers af det Gode kun har
lidt at give bort, det dog skulde være en dyrebar Skat,
man i Kristi Evangelium med Vold og Magt vilde nøde
dem paa.“
Paa Nedrejsen herfra yttrede en Nordmand, som dog
hverken var eller blev „Grundtvigianer“, at Grundtvig var
nu vist saa gammel, at han var ingen Grundtvig, men
„blot Grundtvigianer nu“. Men da han havde set og
hørt ham holde sit Hoved-Foredrag med sin rolige Kraft
og Bestemthed, da sagde han til den sammen Kynding,
han før havde talt med om Grundtvig: „Jo, Grundtvig
selv er en stor Mand, det maa indrømmes“, medens
han ikke agtede „Grundtvigianerne“, som talte, for noget,
end ikke Biskop Kierkegaard, som der virkelig var
dygtig til Gavns ligeoverfor Dr. Rudelbach.
Grundtvigs Foredrag[1], hvor han stod der i en
Fløjels-Frak, gik ud paa, at „ligesom Evangeliets Sandhed
i det hele ikke er noget lærd Spørgsmaal, men et
Livs-Spørgsmaal,“ saaledes er hans „saameget bestridte og
miskjendte Grundsætning om „Ordet til os af Herrens egen
Mund“ heller intet lærd Spørgsmaal, men et
Livs-Spørgsmaal, som ikke al Verdens Lærdom, men kun de Troendes
og hele den kristne Menigheds Livs-Erfaring, kan afgjøre.“
Vi hidsætte følgende af Foredraget:
... „Uagtet det kun er meget lidt, vi i vore Dage
tør forudsætte, at vore Tilhørere er enige med os om, naar
vi tale om aandelige Ting i en blandet Forsamling, saa
maa der dog være noget Saadant at gaa ud fra, hvis vi
skulde kunne blive forstaaede, og jeg tør da nok
forudsætte, at Forsamlingen er enig med mig om, hvad ogsaa
her fra alle Sider er udtalt, at den barnlige Tro paa
vor himmelske Fader, paa hans enbaarne Søn vor Frelser,
og paa Herrens Helligaand vor guddommelige Trøster og
Talsmand, denne barnlige Tro er ogsaa i vort Norden
kun lidt mer eller mindre undergravet, og fattes da i
Regelen Fasthed og Bestandighed, og at især det nye,
aandelige og kjærlige Menneske-Liv har den første
kristne Menighed, som vi læser om i Apostel-Skriften og
som den Helligaand nødvendig maa skabe og udvikle, hvor
Han har frit Raaderum, dette Liv er, om ikke aldeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
