Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Ved det nordiske Kirkemøde 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved det nordiske Kirkemøde 1857. 161
Til sin Gjæst, boende i Huset, havde han Pastor
Wexelsen fra Thronhjem, men der var ellers ogsaa
naturligvis Fremmede, som besøgte ham. En Middag
havde han Biskoppeme Kierkegaard og Thomander med
mange Andre. Men den Svensker, som mest sluttede
sig til Grundtvig, var Provst Ahnfeldt, Broder til den
omrejsende Prædikant og Sanger Oskar Ahnfeldt, og
bekjendt af sine student-minnen", der stemmer godt med
Grundtvigs Udtalelse, at det var den mest dannede
Svensker, han havde mødt. I student-minnen", som
kun kan svare til sit Navn, naar han alle Dage betragtede
sig som Student, satte han tidlig Grundtvig et Æreminde.
Som sit eget uden Sammenligning ypperste Minde fra sin
Danmarks-Rejse (1824) sætter han nemlig Grundtvig
predikande i Vor Frelsers Kyrka paa Kristianshamn ; saa
danne tonor hadde aldrig gåt gonnom mina oron; hvilken
inspiration, hvilken fullhet af anda och lif! Det var
forstå ock sista gangen, jag hort denna Nordens apostel/’
Det blev da ikke sidste Gang, og han sad under dette
Kirkemøde hos Grundtvig som ved Gamaliels Fødder.
Det Ønske, -hvormed Grundtvig sagde ham Farvel, var:
Sognebaandets Løsning i Sverrig!*) Nogen synderlig
Virksomhed kunde Ahnfeldt forresten ikke udfolde i For
samlingen i sit Hjemland, da han i mangfoldige Aar før
sin Død var en værkbruden Mand, som kun ved Hjælp af
Krykker steg op paa Katedret, da han talte om Bevæg
elser og Retninger i Sverrig. — Som Vært for sin stadigt
boende Gjæst var Grundtvig meget opmærksom. Det er
Noget, som ogsaa maa vides", sagde han om Ting. man
ikke let skulde falde paa at tænke, at Gr. personlig tog
sig af med Hensyn paa Gjæsten. Med sin lille treaars
gamle Frede rik stelte han meget, og Frederik og den
Gamle og Wexelsen trillede stundom Smaakugler til
hverandre paa Gulvet. Blandt Ting, Wexelsen talte med
*) Sognebaandets Løsning, om end ikke i fuld Udstræk-
ning, gik senere igjennem i Sverrig, og da en Mand
yttrede for Grundtvig sin Forundring over, at det gik af
uden Modstand fra Præs ternes Side, mente Gr., at det
kom af, at Præsteskabet følte sig mere som Stand i
Sverrig, saa naar Folket holdt sig til en Præst, til en
af dem selv, saa fandt Præsterne sig ogsaa i det.
li.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
