Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Brevveksling med en kvindelig Konfirmant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevveksling med en kvindelig Konfirmant. 163
Kvinde, der havde været hans Konfirmant, men opholdt
sig mest i Syd-Sjælland. De Breve, som er meddelte i
„ Dansk Kirketidende" for 1873, fulgte rask paa hverandre,
saa det første var f. Eks. dateret 18de Juli 1856, det
andet Iste August, det tredie 14de August, fjerde 13de
September.
Første Brev drejer sig især om, hvormange af Ordene,
som lyder ved Daabshandlingen, der maa tages for Her
rens egne, og det er da Daabs-Pagten selv med
Fredlysningen og Herrens Bøn. Bønnen før Daaben
om den evige Velsignelse i det himmelske Bad", skriver
Grundtvig, er ældgammel og ventelig apostolisk." I
næste Brev omtaler han Korsets Tegn, hvorom det tid
lig havde slaaet ham, at det maa være det Menneskens
Søns Tegn, som omhandles i Skriften, og at det som et
guddommeligt : Pak Dig, Satan!" fra Vorherre staar i
samme Forhold til Forsagelsen, som Døbelses-Ordet til
Troes-Bekjendelsen. Han indskjærper ogsaa her — i An
ledning af, at man før kun sagde: Vil Du døbes? (isteden
for: Vil Du paa denne Tro være døbt?) — Nødvendig
heden af Troes-Ordet til at udsige, hvilken Fader,
hvilken Søn og Helligaand Døbelses-Ordet mener.
Men Hovedsagen" i Brevet var Daabs-Pagten, som
Herrens eget Munds-Ord:
De mener, man gjør Uret i at lægge megen Vægt
paa den Sandhed, at Guds-Ordet ved Daaben er i strængeste
Forstand Vorherres Jesu Kristi egen Munds Ord netop tiL
den Brug, vi gjør deraf, og jeg har altid været af samme
Mening, forsaavidt som nogen vilde paastaa, at hvem,
der har den Tro, der ved Daaben bekjendes, ikke skulde
have Eet til at kalde sig Kristen og tilegne sig Daabenr
med mindre han ogsaa tog Troens Ord for Herrens
egne, talt til det Samme.
Men et ganske andet Spørgsmaal er det, om man i
Sandhed kan tro, at Vorherres Jesu Kristus selv ved
sin synlige Nærværelse har ind stiftet Daaben og bestemt,,
med hvilke Ord, der skal døbes, uden at han med det
Samme har udtrykkelig bestemt Vilkaarene, hvorpaa der
ene maa døbes med hans Ord, og det maa jeg benægte,
da det løber ud paa en klar Selv-Modsigelse.
Derhos er det ogsaa et Spørgsmaal, om man, uden at
tåge Indstiftelsens Ord af Herrens egen Mund, kan
il ii*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
