Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Grundtvig ved sin ældste Søns Forlovelse og Giftermaal og Gehejmeraad Treschows Syttiaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Grundtvfg v«d sin seldste S*ns Forlovelse osv.
Grundtvig ved sin ældste Søns Forlovelse og
Giftermaal og Gehejmeraad Treschows Syttiaar.
Prof. Stenesen, død 1835 eller 36, var en Ven af
Grundtvig, og en af dem heroppe, som i 1814 mest glæded
sig til, at den allerede den Gang navnkundige Grundtvig
skulde kommet til Norges Universitet, ja Stenersen gjorde
endog Skridt til at fremme hans Komme. Omtrent ved
1816 var han nede i Danmark og var meget sammen med
Grundtvig, hvem han ikke blot før havde kjendt fra
Kjøbenhavn, men havde brevvekslet med. De gjorde i
1816 (?) ogsaa en Tur sammen ud over Sjælland. Nærmere
Fortælling herom findes i Kirkeligt Folkeblad", i Breve
fra Prof. Stenersen til senere Provst H. 0. F. Heyer
dahl. Da Wexels, ved 1830, i et velskrevet Stykke i
sit Tidsskrift*) besvarede Spørgsmaalet: Ere vi ved
Daaben indlemmede i den ægte kristelige Kirke?" traadte
Stenersen op imod den saakaldte „ kirkelige Anskuelse"
deri; men uden Tanke paa Forkjættrelse af Wexels.
Wexels forsvarede det, han havde skrevet. I Slutningen
af Fyrretierne eller kanske i Femti var Stenersens Enke
i Kjøbenhavn. Hun havde efter Breve fra Grundtvig til
sin Mand, kanske i Anledning af hans Indsigelse mod
den kirkelige Anskuelse", forestillet sig Grundtvig som
en Bussemand og tænkte ikke paa at besøge ham.
Men saa var der samtidig med hende en norsk Præst
nede i Kjøbenhavn, som kom til at fortælle Grundtvig, at
Prof. Stenersens Enke var dernede. Da yttrer han Lyst
til at se hende og — hun blev saa glad i hans Person
lighed, at hun før Afrejsen bad ham om en egenhændig
Afskrift af hans Sang „Moders Navn er en himmelsk
Lyd", som hun da fik med en liden Efterskrift, hvori
han sagde om Modersmaalet" at det var ej meget værdt",
saadan som hun vilde have det:
„Prikket ud med Kragetær,
Som De knap kan stave!"
Etterskriften ender som følger:
*) For kristelig Theologi og Kirke-Krønike."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
