Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Høsten 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f fPaa Bigsdagen Hesten 1857. 183
man ikke kræv er, hvad netop hører med til deres
Dygtighed. Sialedes vilde han t Eks,, at Professoren
i Gammel-Græsk skulde kjende det Nygræske og
meddele hvem der ønskede det, Undervisning deri, thi
det er den eneste Maade, hvorpaa det gamle forsvundne
og døde Sprog kan faa en levende Skikkelse og derfor
en levende Indvirkning paa dem, som lærer det". Prof es
soren i Latin skulde sandelig kjende det italienske
tilligemed de nyere romanske Sprog, hvorimod det er
aldeles urimeligt, at man forlanger, at enhver Professor
i Latin og Græsk skal være, idetmindste til en vis
Grad, Mathematiker, Astronom, Physiker o. s. v. .. ."
. . . Man havde i Pedanteri overgaaet selv sine
Skolemestre: Tyske rne, der med al deres lærde Under
lighed, og tildels ogsaa Aandløshed i Videnskaberne, har
dog havt saa megen Forstand, at de vidste, at naar Folk
skulde lægge sig efter alle mulige Ting, blev det sæd
vanlig kun Klatteri".
Monrad spurgte, om Grundtvig mente, at man ved
Store- Philologicum krævte for mange Fag, og gjorde
opmærksom paa, at der var sket Forandringer ved den
Eksamen.
Det Sidste vidste Grundtvig godt, men hvad han
tænkte paa
. . . «det er simpelt hen det, der hos os forstaaes
ved at blive Student, at kunne tåge hvad man kalder
artium og de følgende philolo.^iske og philosofiske
Prøver (Anden-Eksamen), det er, at naar man i ethvert
Fag ved Universitetet fordrer, at den, som skal anses for
dygtig dertil eller skal ansættes deri, maa have gjennem
gaaet alle hine Prøver, da er det en saadan Fordring,
som aldrig nogetSted hos de Folk, som er gaaet foran os
i Dannelse, er bleven stillet, og en saadan Fordring
maa gjøre det urimeligt og derfor meget sjeldent, at
man faar dygtig e Mænd til enhver af disse Lærestole,
dygtige i nogen synderlig Grad, end sige da, hvad man
altid skulde tragte efter, nogle af de dygtigste i deres Fag,
Det er aabenbart, at naar man endelig sætter sig
paa den Hest, at man ikke vil have en Mathematiker
til at være Professor i Mathemtiken eller Astronomien, om
lian saa var den Ypperste, der havde været under
Solen, dersom han ikke har taget eller kan tåge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
