Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Høsten 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen Hesten 1857. 185
stræbt at meddele det ærede Thing, hyergang her fordum
var Tale om det splinterny geografiske Rige aorden
for Elben, der skulde aflese det ældgamle historiske
Danmarks Rige nordenfor Ejderen." Og han sluttede
med at minde om, at Regjeringen havde givet den hol
stenske Stænderforsamling Lov til at drøfte Forholdet
mellem det Særlige og det Fælles, saa det danske Folk
nød ikke lige Ret med dem, og at det gjorde ham
«inderlig ondt, at jeg har været en sand Profet i dette
Stykke, at det endog til det Yderste var sandt, hvad
der svævede for mig. at naar «Monarkiet" endnu frem
deles beholdt Titel af dansk, da var det en Titel, med
Hensyn til hvilken man, dersom man vilde grunde det
Allermindste derpaa, vilde vise os til Rette, og det med
vor egen Grundlov, som siger, at alle Fortrin og Rettig
heder, der er knyttede til Titler, er ophævede." —
Under 2den Behandling af Nærings-Loven (i No
vember) talte han mod Forbudet mod fri Haandværks
drift og Lignende paa mindre end en Mil fra Kjøbstad,
og paaviste, hvordan det i flere Tilfælde ogsaa vilde i
Virkeligheden blive Forbud deiimodpaa længere Afstana,
i Eks. ved Præstø og Vordingborg; der er neppe to
Mil imellem disse to Kjebstæder, og følgelig vil den ene
Kjøbstads Mil strække sig lige til den andens, saa der
neppe bliver noget Sted, hvor der kan drives Haandværks-
Næring." Ligeledes talte han mod, at Hvedebreds-
Bagere, Møllere og G-larmestere ikke skulde være
vedHaanden, saa man f. Eks. skulde, naar Vinduet blæste
i Stykker, ligge i længere Tid for aabne Vinduer, da det
i de smaa Kjøbstæder stod sig tit daarlig med Glar
mestrene, saa de drog om paa Landet. Ligeledes talte
han om, hvorledes Melle-Ejerne kanske ikke fik sine Møller
lappede o. s. v. Det var nemlig om saadanne Enkelt
heder, Paragraferne den Dag drejede sig.
I Anledning af fremmede Skippere s Ret til at
sælge Varer ud i Smaat sagde han:
at især fra England har i senere Tid den Oplys
ning’ndbredt sig ikke saa lidt, ogsaa til andre Lande, at
enten man møder Gjensidighed, eller ikke, saa skal
man give al den Frihed for Handel og Omsætnmg, som
man selv har Fordel af, da det kuv vil blive andre
Vedkommendes egen Skade, om de ikke er lige saa kloge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
