Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Ved Dr. Jakob Kristian Lindbergs Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Dr. Jakob Kristian Lindbergs Ded. 193
ske. Dr. Lindberg var først i et af Aarene Fyrreti bleven
Præst paa Falster og siden Eigsdagsmand tillige
(hans: G-rundloven leve! med Kjæmperøsten ved en af
Bigsdagsopløsningerne i 1853 glemmes nok ikke), og han
var nu i 1857 netop kommet ind til et nyt Embede, tæt
ved Hovedstaden, da han angrebes og bortreves af Nerve
feber. Han jordedes paa Frederiksberg Kirkegaard,
med den Trøst for de Etterlevende ogsaa over det, der
saaedes i Forkrænkelighed, gjennem Grundtvigs Mund, at
Mødet ved Jordefærden det er ingenlunde den sidste
Ære, der vises dette Støv, der lod sig indvie til hans
Tjeneste, som kommer igjen for at herliggjøres i sine Hel
gene og beundres i sine Troende", og med den Trøst over
Sjælen, at den ligesom den fattige Mands i Evangeliet
(Lindberg opofrede for sin Troes Skyld den glimrende
Stilling, hans Begavelse og udbredte Kundskaber kunde
aabnet ham) har optaget sit Onde i sin Livstid (han var
yderlig fattig) og trøstes nu i Hvilestedet med den store
Profets Ord: vel, du gode og tro Tjener! du har været
tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget, gak ind til
din Herres Glæde!"
Med Apostelen Paulus’s Fodspor for Øje*), der kunde
skrive: jeg har stridt den gode Strid o. s. v., og Kronen,
som bier paa alle dem, som elskede Vorherres Jesu Kristi
Aabenbarelse, siger Grundtvig længer ude i Talen: og
sandelig, jeg véd Faa eller Ingen siden Doktor Morten
Luthers Dage, der med saa stor Troskab og Nidkjærhed
og med saa megen Kraft, Flid og Utrættelighed, som
Doktor Jakob Kristian Lindberg, traadte i de
dejlige Fodspor paa den tornestrøede Vej. Det er netop
iaar en fuldstændig Menneske-Alder, tre og tredive
falde Aar siden denne oprigtige, klippefaste og rigt be
gavede Sjæl kjækt begyndte at tåge Del i den gode Strid,
*) Skjøndt Grundtvig var langt fra at indbilde sig at have
naaet op til apostolisk Vækst, og Efterabelse var især i
ældre Aar fjernt fra ham, saa maatte dog Apostelen staa
for ham som en Menighedens «Forgjænger" (MEbræer-
Menigheden" i Syv-Stjernen"), og af Brev til Busck kan
ogsaa vi se, at han tidlig under sit Arhejde udenfor det
Kirkelige ogsaa tænkte paa «den gamle Teltmager"
fra Tarsos.
11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
