Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Kirkelig Samler“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Kirkelig Samler.’ 223
Li vs-Ud viki ingen paa, end ved de gamle symbolske
Bøger, og Professorens Stilling til kirkelig Frihed
kaldte jeg hos mig selv, da jeg lukked Bogen: at gi ve
med den ene og tåge med den anden Haand. Professoren
vedblev at stride for et Kirker aad eller en Synode,
der skulde ;raade for hvad Præst og Menighed skulde
faa gjøre og lade. Men ligesom allerede i 1857 Folke
thinget forkastede Synodal-Forfatningen, skjøndt den
i det fornemmere Landsthing var antaget, rigtignok kun
med 22 mod 13 Stemmer, saa har den kirkelige Friheds-
Sag altid gaaet fremad i Folkethinget, og Danmark
slipper nok, med Guds Hjælp, fri for den nye Trældom s-
Magt, vi vil haabe for bestandig. Friheds-Mændene lærte
snart i Danmark, og det har man Grundtvig at takke
for, at gjennemskue den Frihe ds- Maske, en saadan
Tvangs-Synode bærer foran sit sande Aasyn.*)
Grundtvig troede imidlertid, atProfessor-Partiet
i Danmark, naar de kunde tro, det var ærligt ment med
den baade dogmatiske og litturgiske Frihed i Folke
kirken, som han kjæmpede for, maatte og vilde, om end
nødig, saa dog sikkert gjort fælles Sag med ham i det
Stykke, men at Skylden for, at det ikke skede, laa hos
den store Del af hans egne Præstevenner", som endim,
mer eller mindre, „vilde have T r oes-Bekj endelsen og
Sakrament-Forvaltningen derefter gjort til en verds
lig Troes-Lov i Stats-Kirken, hvorved baade Freden,
Friheden og Oplysningen, som vi gammeldags Kristne
selv allermest trænger til, vilde blive aldeles umulige".
Om Forholdet mellem Kristendommen og Ver den s-
Folkene udtaler han sig ogsaa i dette Stykke, idet han skriver:
Vistnok vil baade Præste-Partiet og Professor-
P årtiet, ved at drive Friheden og mig ud, narre sig
selv, thi ingen af dem kan, hvor der er borgerlig Keligions-
Frihed, beståa uden ved Frihed, saa at naar først Fri
heden og jeg er udelukt, da har Søren Kierkegaards
Gjenfærd, hvor haanlig de end rympe Næse ad det, deres
Liv i sin Lomme, og vil næppe, selv i det taalmodige
Danmark, ret længe lade dem vente paa Præmien for den
officielle Kristendom" og de lejede Sandheds-Vidner",
*) I vor gamle Stats-Kirke i Norge hersker langtfra saa-
megen Tvang, som i de norske Synoder i Amerika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
