Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Kristendommen, den frigjorte Folke-Kirke og Synagogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Kristendommen, den frigjorte Folke-Kirke og Synagogen.
ing, som hun trænger til for at vise sig i hele sin Skjøn
hed og Elskværdighed, eller spaa Danmarks Folk og Rige
den Guds Velsignelse, hvormed Dronningens Herberg og
Næring i Ørken kongelig betales af ham, der end ikke
tåger et Bæger koldt Vand til en af sine ringeste Tjenere
uforskyldt.
Saalænge vi nemlig, hvad længe har været vor Skade,
kun tænker alvorlig paa, hvad Kristendommen er i sit
eget rene Begreb og i en ful d kom men Menigheds, da
linder vi naturligvis, at ingen af dem trænger til Verden,
og at, skjøndt Verden trænger højt til dem, er der dog
ikke paa nogenFred at tenke, men kun paa aabenFejde,
til den afgjørende Sejer er vundet og Verden ligger paa
sine Gjerninger, men jo mere vi, uden at glemme enten
Herren eller Aanden eller Fuldkommenheden, dog
hefte et indtrængende Blik paa Menigheden og det
virkelige Kristenliv, som i Bekjendelsen, Forkynd
elsen og Lovsangen er ført i Verden, og da overværer,
hvorledes Menigheden, som den nu er, kan levende op
fatte sit Kald og med levende Fremskridt nærme sig den
Fuldkommenhed, hvorfra den endnu er langt tilbage,
men hvortil der dog virkelig maa naaes, før nalt er be
redt" til Guds Søns Bryllup, saa Sandheds-Aanden
kan forklare eller klarlig herliggjøre Ham paa Jorden, da
faar vi et ganske andet Syn for den ufuldkomne og
ufuldvoksne Menigheds Forhold til Verdens-Folkene
og deres Gudsdyrkelser, saa at ogsaa med dem skal
Menigheden, saavidt det staar til den, holde Fred, og, som
Hedning-Apostelen, stræbe at være Alt for Alle, for at
vinde Nogle. Hermed stemmer det da ogsaa klarlig
overens, at hverken adskilles Menigheden ved sinDaabs-
Pagt fiendtlig fra noget Menneske eller noget Folk, men
kun fra Fanden med hvad der aabenlyst hører ham til,
ikke heller finder vi i Apostel-Skriften mindste Spor til,
at Herren vilde have sin Menighed skarpt og fiendtlig ad
skilt fra den Folke-Kirke, i hvis Midte den fødtes; thi
han forudsætter tvertimod, at Menigheden forblev i
Synagogen, indtil den, eller dog dens Vise og Skrift
kloge", hudstrøges eller udeluktes deraf. Det Samme
gjælder da ogsaa om den danske Folke-Kirke, naar
den fik ligesaa fri en Indretning, som den jødiske Syna
goge havde i Herrens og Apostlernes Dage, som vil være
11. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
