Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Et Ord af Grundtvig om Kristendoms-Undervisningen - Tredie Giftermaal og den nærmeste Tid derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Par Ord af ham om Kristendo ns-Undervisningen. 235
Undervisning paa Pigeasyl-Skolen i Nørregade i Kjøben
havn, og Skolen stod under Tilsyn af Prof. Fr. Hamme ricli
og Pastor P. Boisen. Det gik fornejeligt med Samtalen
baade for Lærer og Børn, men Hammerich ankede først
over, at de ikke lærte P salme- Vers, skjøndt de havde
lært adskillige saadanne. men ikke af Bog, ankede ogsaa
over, at de ikke havde lært Skriftsprog, hvortil Boisen
bemærkede, at han før havde været derinde paa Skolen
og netop hørt Eskesen tale til dem paa Grundlag af
Skriftstedet: I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var
hos Gud og Ordet var Gud" o. s. v. Det hjalp ikke;
Hammerich blev ved sit og føjede til, at saa kan de ikke
Troens Ord; ét Barn kan ét Led og et andet kan et
andet, og det var dog det mindste, man maatte kr æve,
at hvert Barn for sig kunde T roes -Ordet helt og holdent,
Eskesen mente nu, at man ikke skulde lære Børaene
Troen som en Lekse eller Ramse iidenad, men han be
kj endte selv Troen og bad Fa der vor i deres Paaliør
og lod Ordets Indhold lyse ud gjennem den bibelhistoriske
og anden Fortælling, indtil Børaene selv modnedes til en
virkelig, levende Bekjendelse af Troen, og han vilde ikke
vide af nogen Fremplappren af Ordet. Da han kommer
ud til Grundtvig og fortæller ham den lille Begivenhed,
siger Grundtvig om Hammerich: Saa kræver han
mere end Vorherre, t hi Han nøjes med et Ja".
Tredie Griftermaal og den nærmeste Tid derefter.
I Huset havde Grundtvig det ofte ikke hyggeligt,
idet han, der havde levet med en Fru Marie, sad saa
enslig ved Nat og ved Dag. Ofte gik han i denne Tid
ikke i Seng; men naar han, som han plejede, havde siddet
og arbejdet udover Nætterne, saa svøbte han sig ind i
sin Slobrok, blundede en Tid, rejste sig saa op igjen og
fortsatte sit Arbeide. I Nytaarsdags-Aftenu ser vi, han
tænkte, at han med det Kvæde tændte sit Ligblus".
Sjelden var han ude, og meget Faa dristede sig til at
gaa til ham, da han gjerne sad saa fordybet i sine Studier,
en Tilstand", sagde en Kjending i Huset, som jeg tror,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
