Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Tredie Giftermaal og den nærmeste Tid derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Giftermaal o. s. v. 237
vig, som han mulig har skrevet mens hans Forlovede var
ovre i Jylland. Det begynder med Ordene:
Nu hjertelig1 mig længes
Alt efter Liv og Fred
Hvor Livet nier ej trænges,
Men Freden varer ved,
Hvor alle Storme stilles,
Som os omtumle her,
Hvor de ej mer adskilles,
Som har hinanden kjær."
Det udsynger yndigt, hvordan alle de fraværende Kjære
igrimden, med den i sitJesus-Navnnærværende Frelser,
de Hensovne som de Bortrejste, er hjertelig tilstede i
Længslernes Medestimd:
Er vi paa Jorden begge,
Af Hav og Land adskilt,
Da vore Længsler strække
Sig mod hinanden mildt
Til de hinanden skimte,
Som Vandre-Stjerner to,
Og synes, som de glimte,
At synge: Gak til Eo!
Er en af os hjemgangen
Til Hjertets Fædreland,
At bo i Gladhjeins-Vangen
Bag Dødens vilde Strand,
Dog lige nær vi ere
I Længslers Mødestund,
Naar nMed hinanden være"
Er sagt af Hjertens Grund.
. . . Saa gaa med Længsler milde
Vi Støvets Sneglegang
Til sikkert, om end silde,
At række Gladbjems Vang,
Hvor glemt er al vor Møje,
Og samlet al vor Lyst,
Og soleklart vort Øje,
Og Frydesang vor Røst!1’
Snakken maatte i det Hele ogsaa denne Gang snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
