Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Mærkelige Yttringer af Grundtvig ved Minister Rotwitts Baare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Mærkelige Yttringer af Grundtvig o, s. v.
til Indtægt; men Grundtvig, som vel nu stod fjernere
end før fra den store Skneplads", turde dog sige frit, at
for mine Øjne ingen Hædersmand havde staaet ved
Roret, som jeg snarere turde tiltro baade Syn og Sind
til at arbejde paa gamle Danmarks Tarv, saa det var kim
Spørgsmaalet, om lian ogsaa havde det klare Over blik
af vore rædsomt indviklede Forhold og Heltemodet til at
brydes med Hindringerne", hvad Grundtvig ikke uden
nøjere Bekjendtskab kunde sige med Sikkerhed. Ogsaa
han saa Forsyns-Haan den i saadanne bratte og iifor
modentlige Omskiftelser, og naar det guddommelige Forsyn
borttog Hædersmanden Eotwitt under de første Skridt
paa hans Høvdings-Bane, da tror jeg ingenlunde det var
for at afbryde, hvad han var i Færd med at begynde,
men snarere fordi Forsyns-Øjet saa, at der krævedes endnu
mere end ham var givet, eller dog gunstigere Omstændig
heder, for at naa det Maal, han havde for Øje, og som alle
ægte Dannemænd haabe, skal dog, med Guds Hjælp, op
naaes omsider."
WI denne Betragtning har det heller ikke i mindste Maade
kunnet rokke eller forvirre mig, alt hvad der saa hidsig
og højrøstet er sagt af dem, der aabenbart dømte den
hedengangne Hædersmand uhørt, og som desuden, saavidt
jeg kunde skjønne, kun savnede og lastede hos ham
det samme, som vi læser i den gamle Bog", at de, som
var store og lærde og kloge i deres egne Tanker, savnede
og lastede hos ham, som dog var i allerhøjeste Forstand
Folkets Mand" og Rigets Støtte", ja kaldte det
Grund nok til at styrte ham jo før jo heller. Thi
om ham sagde de jo netop: se, om Nogen af de Øverste
eller af Farisæerne har fæstet Tro til ham, og denne
Almue (eller Menigmand), som ikke kjender Loven, de
er jo bandsatte."
„ Denne korte Proces maatte nemlig hos mig vække
endnu bedre Formodninger om Hædersmandens Retning
og Bestræbelser, end jeg maaske ellers turde næret; thi
ligesom det fra Arilds Tid er lagt Skjoldungernes Stamfader
i Munden:
Det bør hver Konning at have til Sæd,
Beskjærine sine Lande og- holde Fred
Og vide at gjere sin Almue Gavn,
For hvilken han bærer sit Konge-Navn;"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
