Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Kirketidende“ (Fra 1856—62). Herunder ogsaa de kirkelige Sprogforhold i Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Dansk Kirketidende" o. s. v. 279
Frihed i alle hjertelige Forhold, som noget, der følger
Sandhedens Aand, og Fordærvelighed af at sætte sig
nå derover, men skal kun afskrive følgende Par Steder:
Naar de danske Præster i Mellem-Slesvig beraabe
sig paa, at Regjeringen skal have forbudt Tysk en som
Undervisnings-Sprog i Religionen, da véd jeg ikke, om
de har Lovens Medhold, men jeg véd, at, hvis de har
den, da maatte de dog aldrig benytte sig deraf til, imod
Loven, at paatvinge Tyskerne dansk Konflrmation, men
skulde oplyst Regjeringen om den Uretfærdighed ogSelv
modsigelse, den, sagtens uvidende, har gjort sig skyldig i.
Jeg kan nu vistnok godt forståa, at danske Præster
ingen Lyst folde til og sjelden evnede at undervise Kon
firmander godt paa Tysk, men det samme maa være Til
fældet med i det Hele at oplyse, opbygge, raade og
trøste kristelig paa Tysk, og de skulde derfor enten
vægret sig ved at indtræde i en saadan Præste-Stilling
eller dog indtrængende have forestillet Regjeringen, at
naar den ikke paa Skrømt, men for Alvor, vilde gjøre
begge Sprog ligeberettigede i kirkelig Henseende, da
maatte den sætte en dansk og en tysk Præst i hvert
Præstegjæld og lade Befolkningen frit vælgemellem dem,
og selv i Skolen lade den frit vælge deres kirkelige Under
visnings-Sprog.
Saaledes vilde Sagen staa, om der end kunde vindes
nok saa meget for Dansken og Danskheden i Slesvig
ved at paanøde den tyske eller tyskagtige Befolkning
dansk Konfirmation, men hvor kan man dog hos os
være saa forblindet at vente andet end Tab og Skade af
en saa haltende, saa drillende og opirrende og dog saa
übillig og urimelig Forholds-Regel, som at tilstaa dem,
der foretrækker det, tyskKirkesprog, men gjøre dem det
hartad umuligt i næste Slægt at benytte sig deraf!"
. . . ..Det var vistnok en Grundfejl af den danske
Regjering, naar den vilde knytte Slesvig nærmere til
Danmark, da i nogen Del af Landskabet, enten i politisk,
juridisk eller kirkelig Henseende, at indrømme Høj
tysken en Berettigelse som om den var, hvad den bevis
lig ikke er i Slesvig: et Folkesprog, og jeg er vis
paa, at havde man i 1850 fulgt mitßaad i Danske r en:
aldeles at bandlyse Højtysken, som en Snyltegjæst,
fra det oifenlige Liv, men ogsaa give Folkets to Sprog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
