Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Dansk Kirketidende“ (Fra 1856—62). Herunder ogsaa de kirkelige Sprogforhold i Slesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I nDansk Kirketidende" o. s. v. 281
i det samrae Kirkesprog, som de selv, hvad danske
Præster umulig kan taale."
Dette var i Grundtvigs Øjne den samme Undskyld
ning, som Statskirke-Folkene beroligede sig med, naar
de med Politi-Magt tog Børaene fra deres baptistiske
eller andre særsindede Forældre, thi de tænkde og sagde
jo ogsaa: det er Pligt mod de stakkels uskyldige Børn,
som maa antages at ville deres eget Bedste, og maa ikke
lide for deres slette og gjenstridige Forældres Skyld",
ligesom han fandt, at Præsterne selvmodsigende om
talte Børnene, dels som myndige, dels som umyndige,
og han bekjæmpede med Fynd den Tankegang, hvorefter
Præsterne og ikke Forældrene ved deres Børns
Konfirmation skulde være de rette Vedkommende. For
øvrigt pegede han paa Flensborg, hvor alt var frit,
og hvor Danskheden netop under Friheden havde gjort
mærkværdige Fremskridt baade i Kirke og Skole siden
alt blev frit, og han anbefalede med Eftertryk, at der i
Angelen og Mellem-Slesvig i hvertandet Sogn an
sattes en dygtig dansk og i hvertandet en tysk Præst,
og at der hveranden Søndag blev sunget Dansk og liver
anden Tysk, og der skulde hvertandet Halvaar konfir
meres og naturligvis ogsaa forberedes til Konfirmation
paa Tysk, og Sognebaandet maatte aldeles løses og
Kirkerne staa aabne for udensogns Præster."
Jeg saa i Fædrelandeti; dengang, at en dansk Præst
indvendte, at de tyske Herremænd lokkede og truede
paa forskjellig Maade den dansktalende Ahnue til at
sende sine Børn i tysk Skole, men Hensigten adler natur
ligvis ikke paa nogen Maade det igjennem Aarhundreder
brugte tyske Middel, som Tvangen var.
Naar danske Præster i Mellem-Slesvig vilde — som
vi nys hørte — gjøre gjældende, at de selv og ikke
Børnenes egne Forældre var i Sprog-Spørgsmaalene de
rette Vedkommende, da anførte Grundtvig den gejstlige
Betragtning netop som ogsaa en Grund mere til snarest
muligt at føje de nævnte Foranstaltninger til hvad Re
gjeringen allerede havde gjort.
Senere paa Aaret kom Præsten i Flensborg, hvis
levende og fragtbare Virksomhed baade for Kristendom
og Danskhed under Friheden i Angelens Hovedstad
Grundtvig kavde skattet, og stillede sig ogsaa mod ham i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
