- Project Runeberg -  Biskop N.F.S. Grundtvigs Levnetsløb : udførligst fortalt fra 1839 / 2 /
301

(1882) [MARC] Author: Hans Brun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Embeds-Jubilæum 1861

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Embeds-Jubelæum 1861. 301
han derfor havde holdt fast ved Haabet, som de Andre
havde spottet med, medens de sang:
En Kapellan kan gammel blive
Og holde sig ved Haab ilive".
Han kunde imidlertid nu gjerne tåge dette Vers for ramme
Alvor, da Haabet jo virkelig har holdt ham ilive til han
blev gammel, og han var endnu lige fast i sit Ungdoms-
Haab, ja om muligt endnu fastere, da han saa en Slægt
vokse op omkring sig, i hvilken hans Haab begyndte saa
ledes at gaa i Opfyldelse, som ingensinde tidligere,
og om hvilken han sikkert troede, at den aldrig vilde
lade sig rokke fra det, som den havde faaet ret Syn for.
Efter Ungdoms-Røsten fra Danmark med Grundtvigs
Tilsvar, hvoraf Ordene: «Jeg kom ikke i mit eget Navn,
men med Fædernes Køst" visselig skal længe leve",
fulgte Sang og Tale fra Norge, begge Dele gjennem Ar
vesen, og Grundtvig svarede,
at han hos Nordmændene altid har fanden Aaben
hed og Dybde, aabent Øre for Ordet og for Kræfterne i
Aandens Verden og Hjerte til at bevare det*). Lys og
Sandhed havde stedse fundet en aaben Sands hos Fjeld
folket. Og skjøndt Nordmændenes aandelige Hovedretning
er, som et Fjeldfolks i Almindelighed, hvad man med et
Kunstord plejer kalde den idyllisk-romantiske, med
Sands for det Skjønne og Kraftige i Naturen, saa baade
haabede og troede han dog forvist, at Folkekarakteren
var for dyb til at besejres af den Fristelse, som altid
maatte ligge nær, nemlig at forgude Skinnet istedenfor
det sande Lys, ogNatur-Magten isteden for Aandens
Kræfter. Dette var han saa meget vissere paa, som
han troede at have fundet aabne Øren og Hjerter hos Norges
Ungdom for det Ord, han i sin Tid havde havt Anledning
til at tale til den, da han paa Studenternes Norges-Rejse,
for 10 Aar siden, sammenlignede Norges aandelige
Arvegods med Hølges Kjæmpehøj, hvorom Sagnet
siger,, at den fra Grunden af og lige op har Lag paa Lag
af Sølv og Muld, saa der stedse er et Lag ægte Sølv
*) Det er paa Ordføjningen fleresteds let at se, at Meddelelsen
er ikke fra Grundtvigs egen Haand, men fra en god Til-
hører efter Hukommelsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:49:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brunnfsg/2/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free