Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt mere fra Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt mere fra Hjemmet.
310
ud i Aarene Seksti, som enchm en Mindelse om, at Grundt
vig i Hjemmet bragte legemlig Revselse til Børn i
Opvæksten. Børnene havde en Dag én eller flere Kamme
rater hos sig, og de støjede dygtig i Spisestuen. Saa
kommer Grundtvig i Døren og forbyder dem at støje saa
ledes. Lidt efter er det imidlertid ligedan, saa kommer
han igjen med sin Stok, og smører dem over Benene".
En Søn af en Veninde af Huset hører en Dag i sin
Opvækst Grundtvig tale om, at Gutter havde sin saa
kaldte Slyngels-Alder". Han taler bedrøvet derom
til sin Moder, og saa spørger Moderen siden Grundtvig,
om han ikke troede det muligt, at hendes Søn kunde und
gaa denne Gjennemgang. Han undgaar ikke sin Skjæbne",
var Svaret*). Dette var ogsaa lidt ude iAa r ene Seksti
— men gaar vi tilbage ti] 1861, saa møder et Minde,
som ikke her maa gaaes forbi.
Jeg mødte for mange Aar siden en temmelig liden
gammel Kone, tynd og mager, men med et saa mildt og
vakkert Udtryk i det gamle Aasyn. Hun kaldtes Mor
Am ble" og boede i sin Alderdom i Od al en i Kongs
vinger-Egnen. Der var nede ved Kristiania i Tredive
aarene en ganske liden Kreds Kvinder, af Hans Hau
ges ’forrige Venner, som fulgte Grundtvigs Raad og søgte
Vorherre ligetil i Troes-Ordet ved Daaben. Til dem
hørte hun. Da jeg mc?dte hende, var hun næsten døv,
men havde brugt sin Hørelse godt, mens hun havde den.
Hun havde ved at følge Grundtvigs Raad og ved at blive
l)ekjendt med Sangværket" fundet sig saa vel, at hun fik
ham inderlig kjær. Og naar hun da traf Nogen, som
hun hørte skatted ham, da var det hendes Lyst at tale
om ham og tåge i Munden de Vers af ham, der tiltalte hende
;som mest. Hun udtalte hver eneste Bogstavlyd saa nøje,
men selv hvad der i de fleste andre Munde vilde klinget
stødende og stift, det fik, ved den inderlige Barneglæde, i
den gamles Mund endog noget ejendommelig Tiltrækkende.
Det, som jeg mindes bedst fra de venlige Møder, var
hendes Glæde i Salmeverset:
Men nu er han atter fundet
I det lille Troens Ord".
*) Kjendelige, sagde man imidlertid, var Slyngelsaarene ikke
hos den Yngling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
