Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - I „Kirkelig Samler“ III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I nKirkelig Samler". 323
else, da blev det Vedkommendes egen Sag, og maatte*
snarere tjene til at bekræfte end til at afkræfte den
apostoliske Troes-Bekjendelses kristelige Ægthed, siden
Kirkehistorien vikle vise, at saadanne Forseg, langtfra at
lykkes i Frimenigheden, meget mere Mdtil sporløst
forsvandt, hvor de forekom".
Foruden atPræste-Dannelsen (som vi snart mere sær
skilt skal behandle) i disse Afhandlinger bedømmes, saa
omhandles ogsaa i det sidste Stykke om Livs-Ordet
den in dvied e Lærer-Stands Forhold til Menigheden og
det evige Livs-Ord, altsaa Lærernes Stilling i «Fri
menigheden", som er et Navn, Grundtvig nu jævnlig
bruger om den Menighed, som - forbindes ved den fælles
Tro (med Afsigelse), den fælles Daab, det fælles Fader
vor og den fælles Nadver, og ikke ved noget andet,
som guddommelig Forbindelse. Som en saadan Frimenig
hed nemlig midt inde i den frie Folke-Kirke, (hvor vi
véd, han vil, at ogsaa Menigheds-TroensModstandere
skal faa Lov til at døbe og meddele, som de tror det
bedst, og altsaa stifte Menigheder derefter), som en saa
dan Frimenighed var det nu Grundtvigs Opgave at
oplyse alle Medlemmer af Kristi navnkundige Menighed
til at betragte sig selv tilsammen, fordi de har, som
Apostelen skriver, slet ingen anden Herre end Jesus
Kristus og maa komme det ihu ogsaa af den Grund, at
det snart kunde blive dem nødvendigt at træde ud af
Stats- og Folkekirker, naar de der ikke fik den Fri
hed, de behøver til sin Vækst og Oplysning. Og det
første, vi her skal lægge Mærke til, er, at han tilraader
Menigheden at beholde Præste-Vielsen, men benægter
kjækt med Morten Luther dens übetingede Nød
vendiglied, hvad der er vigtigt at lægge Mærke
til, blandt Andet fordi de Kristne ved Udtrædelse af Stats-
Kirken mangensteds kunde nødes til at undvære den.
Han vilde og turde ikke tilraade frivillig at opgive den,
rdels fordi Lærerne, som Kalvinismens og Rational
ismens Historie viser, lige saa vel uden som med Ordi
nationen, kan tiltage sig en uforsvarlig Myndighed, og især
fordi jeg tror, det er en Levning af Aandens In d retning,
hvorom det gjælder hvad skrevet staar om den enlige
Drue: Fordærv den ikke, thi der er Velsignelse ved den.
Derfor ligger det mig saa meget mere paa Hjerte at faa
ii. 21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
