Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - I „Kirkelig Samler“ III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Kirkelig,Kirkelig Samler". 325
som paa egen Haand kalder sig Profeter, Evangelister
og Apostler. w
Han udvikler nøjere denne Sag fra forskjellige
Sider og kommer altid til den Slutning, at det er ukriste
ligt, naar Tjenerskabet, Herrens og Aandens og Menig
hedens, vil paa Grund af Indvielsen „herske og kaldes
naadige Herrer", eller lade sig betragte paa nogen Maade
som Herrens Statholdere" eller Stillings-Mændrf
ligeoverfor Menigheden, og at den Aan ds virkelige Red
skaber, der kun virke iFrihed",selvfølgelig,,aldrigmaakræve
mere aandelig Anseelse eller Myndighed og Raadighed, end
Menigheden frivillig skjænkerdem, ogmaa heller ikke for
lange at antages for Aandens Embedsmænd enten paa Grund
af Haands-Paalæggelsen eller paa Grund af nogetsom
helst Andet end Aandens Kraft-Aabenbarelse gjennem os".
Herved kommer Grundtvig naturligvis til at omtale
Adspredelsen, hvori Herrens Frimenighed har
fristet Livet i Stats-Kirkerne og i Kirke-Staten
under Sammenblandingen med alle Slags Folk, men han
siger ogsaa: „Adspredelsen er, Gud ske Lov! aandelig
forbi hos os og igrunden for hele Menigheden, nu, da vi
har lært, ikke blot, at deter Aanden alene, som forsamler
og forener, men ogsaa lært, hvormed og hvorom han
forsamler og forener Menigheden, at det er om Herrens
egne Indstiftelser og med Vorherres eget Munds-Ord
til Menigheden, saa vi kan i Aanden samle Menig
heden naar vi vil, og have den stadig for Øje i sin Hel
hed, med alle de Hensovne og de Ufødte ligesom med de
Fraværende. Erfaringen vil ogsaa snart lære os, at lige
saa væsenlig en Forskjel det gjør, enten det er et hersk
ende Præsteskabs og en vis Kirkeskoles Uaand, der
behersker os, eller hele Kristi Menigheds Aand, vi
vil oplyses, styrkes og drives af, ligesaa væsenlig en For
skjel gjør det, om vi forvalte Herrens Indstiftelser, eller
lese og binde som Herrens Stillingsmænd eller som
Menighedens Tjenere!"
I Forbindelse hermed anoefalte nu Grundtvig Menig
heds-Raad i eller udenfor Folke-Kirken, naar det kun
bliver virkelige Menigheds-Raad og ej, som man hidtil
vilde, Sogne-Raad*), hvad aabenbar efter Sognebaandet&
*) Her i Norge, hvor vi endnu har Sognebaandet kim ufuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
