Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig om Embedsmands- og især om Præste-Dannelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig om Præste-Dannelsen o. s. v. 331
Og det er navnlig tre Ting, han i den Sag har haft at
bekjæmpe, som han da ogsaa med Nidkjærhed har gjort,
og det med saadant Held, at selv blandt Filologer eller
dem, der har taget Eksamen til at blive Rektorer og
Professorer, har han delvis idetmmdste vundet enkelte
Stemmer for sig baade i Danmark og Norge. Det første,
han i denne Sag bekjæmper, det er den Mængde Læs
ning, man kræver, som gjør det i Regelen nødvendigt at
bestemme sig for Studering og Embeds-Bane i en Alder,
da man endnu i Regelen ikke er moden til at fatte en
saa alvorlig Beslutning, det Andet er ligesom dette, at
man i Regelen gjennem Gutteaarene maa sidde og hænge
overßøgerne sent og tidlig, det Tredie er Grammati
seringen og ikke mindre Mathematiseringen, om
hvilken sidste vi vel maa sige, at man med lige saa megen
Grand kunde kræve Kinesisk af vordende Præster og de
fleste andre Embedsmænd som Mathematiken.
Grundtvig betragter Eksamens-Kravene i Dan
mark som saa uta al el ige, at hvis vi ikke turde haabe
meget snart at se dem betydelig formildede og for
mindskede, da skulde vi heller idag end imorgen, trods
alle Betænkeligheder, træde ud af Folke-Kirken".
Han kalder den saakaldte lærde Skole lige for
dærvelig for Sjæl og Legeme, og allermindst forenlig med
det troende Hjerte, det fribaarne Sindelag og den
folkelige Stemning og den aan de lige Drift til med
voksende Kræfter og stigende Oplysning at gribe kjækt
ind i det bevægede Menneske-Liv, som i Regelen maa
forudsættes hos de D renge, vi tør haabe, skal blive dyg
tige og ivrige Lærere i den kristelige Frimenighed".
Trods det Meget, som synes at tale denmod, nærede
han dog det Haab, at man snart i Danmark vil gjøre
det lærde Skolevæsen taal el igt for de Kristne, enten
ved at forandre det Hele, eller dog ved at oprette egne
Planteskoler for Præsterne i Folke-Kirken, hvis For
dringer ogsaa voreßørn, uden at ødelægge sig selv eller
dog blive uduelige til Embeds-Gjerningen, med lidt Op
oifrelse kan fyldestgjore. De vægtige Grunde, hvorpaa
dette Haab støtter sig, skal jeg da stræbe kort og tydelig
at samle, og jeg skal da stille det hygiejniske Hensyn*)
*) Hensynet til den legemlige Sundhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
