Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - I „den kristelige Lys-Sag og Livs-Sag“ mod Biskop Martensen og Flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Bden kristelige Lys-Sag og Livs-Sag" o. 8. v. 383
Læsere opmærksomine paa hvad de har overset, og minde
dem om, hvad de har glemt" Idet han ogsaa her gjen
nemgaar Sagens Historie i Danmark ogkræver, at hvem
der vil stemple vores, den engelske og den romerske
Kirkes Daabspagt som uægte uden dog at erklære Vor
herre Jesus Kristus selv aabenFejde, de maa nødvendig
opvise en anden Meniglied, hvis Daabs-Pagt og Troes-
Bekjendelse er fiendtlige mod vores og kan dog mulig
være seg te apostoliske, hvortil dog hører, at de maa
have baade en lysere og daadfuldere Historie end vores,
da det er utænkeligt, at Jesus Kristus kunde have al
Magt i Himlen og paa Jorden og dog lade den ægte
Menighed staa tilbage for den uægte i aandelig Kraft og
Klarhed." . . . Naar man kalder det at grunde sin kristne
Tro paa den Menigheds Vidnesbyrd, der var med Herren
fra Begyndelsen, som paa en Klippe, alle Helvedes Magter
kun forgjæves vil rokke, en Fornærmelse mod Apostel-
Skriften, da lader det sig jo soleklart bevise, at efter
Skriften maa Troen og Daaben, langt fra at udlede
deres Kristelighed fra Skriften, have været i Kraft
længe førend Skriften*) som deres Historie blev til,
saa Skriften er kun paalidelig under Forudsætning af Troens
og Daabens Førstefødsel og fulde Uaf hængighjed af
al følgende Skrift, som af al følgende Prædiken."
Og hvad sit personlige Forhold til Apostel-Skriften
angaar, da siger han, at man neppe skal kunne nævne
nogen af vore bekjendte samtidige Bisper, Præster eller
Professorer, der i offenlig Tale og Skrift har lagt dybere
Ærbedighed for Apostel-Skriften og mere uindskrænket
Tillid ti] dens Indhold og Udtryk for Dagen, end jeg, lige
saavel efter som før Kirkens Gjenmæle-’. Det er da
ogsaa begribeligt nok, at fordi man ikke kan indrømme den
Umulighed, at Apostel-Skriften, som er skrevet til den
troende Menighed og kun stykkevis er blevet og kan
blive hele Menigheden bekjendt, skulde være Fælles-
Troens Kilde og Rettesnor, derfor kan man godt ej blot
indrømme, men indskjærpe, at Skriften efter Apost
ler nes Dage er alle Lærere uundværlig baade til
Evangeliets fyldige Forkyndelse og til den apostoliske
*) Vi maa komme vel ihu, at her er og kan kun være Tale
om Apostel-;Skriften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
