Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under første Vennemøde og mit fjerde Besøg i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
Under første Vennemede o. s. v.
eller Skrift, som ikke hermed lod sig forlige, da var det
en Selmodsigelse, der, under menneskelig Skrøbelighed,
os uafvidende enten var bleven tilbage hos os af ind
groéde Fordom me eller sneg sig ind hos os ved Mis
forstand, og det kan og vil Modstanderne vel altid be
nytte, til dermed at bestride baade vor kristelige Oplys
ning og vor Grund-Enighed i Salighedens Sag, men det
kan i Længden aldrig enten stede ellerforvilde vore Venner
i den Guds Menighed, som vi begge vilde evig tilhøre
og alle vore Dage tjene, staa og falde med."
Om Forholdet til Skriften sagde han:
«Ligesom nemlig Apostelen Paulus, Mesterskriveren i
den nye Pagts Bog, bekjendte: Jeg dyrker saaledes den
fæderne Gud i hvad man kalder en Sekt, at jeg tror alt
hvad skrevet staar, efter Loven og Profeterne, men sagde
aldrig, at han enten havde faaet Troen eller ventede at
faa det evige Liv ved Skriften, saaledes siger Luther
og jeg baade først og sidst, at vi tror alt hvad der staar
skrevet efter Profeternes og Apostlernes Ord, men aldrig
at vi har faaet Troen og den Helligaand eller venter
at faa det evige Liv ved Skriftlæsning, men siger tvert
imod, at vi har faaet baade Troen og Aanden ved Guds-
Ordets Hør else og venter det evige Liv alene af Troen
paa Jesus, Gud-Faders enbaarne Søn, med Daaben og
Nadveren efier hans egen Indstiftelse. Ja, det er vist
og vil blive alle oplyste Kristne vitteiiigt, at Luther og
jeg troede enfoldig efter Herrens Ord, at Saliggjør
elsens Hemmelighed ingenlunde er aabenbaret de
Lærde og Skriftkloge, men netop de Umyndige, saa at
K vind er og Børn, som hverken kunde stave eller lægge
sammen i en Bog, kunde desuagtet ikke blot være sande
Kristne, men meget bedre Kristne end alle de Lærde og
Skriftkloge, hvoraf nødvendig følger, at hverken maa
Eogensomhelst Bog lægges til Grund i den kristelige
Saligheds-Sag, ikke heller maa der afkrævesMenigheden
nogen anden Tro tilSalighed, end Fælles-Troen, som
vi alle ved Daaben og vedßekræftelseniDaabs-Pagten
bekjender, saa Skriften og alt andet skal overlades til
den Helligaands Bedømmelse og frie Brug, og at ende
lig ved den Helligaand skal forstaaes den Vorherres
Jesu Kristi og hele hans Menigheds Aand, som vi ved
Daaben bekjende Tro paa og som meddeles ikke ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
