Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Ved Konge-Skiftet og Tyske-Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Ved Konge-Skiftet og Tyske-Krigen.
Aar, om Leve-Tidens Forlængelse ud over dem og om de
skuffede Haab synger med himmelvendt Hjerte og Blik:
. . . Til Verden staar ej mer vor Hu,
Vort Haab som Spejlglas brast itu,
Om ældre end Tylvt Aar vi blive,
Vi synes dog kun halvt ilive.
Men Herren lever, er vi hans,
Da lader han med sig os leve,
Da paa den bedste Hæderskrands
Fornyes vore Vente-Breve,
Ja til os glimter gjennem Sky
Vorherres Glands hver Dag paany,
Og da er Glimtet fra det Heje
For Hjertet Ild, som Lys for Øje."
Der havde i Anledning af Krigens Ødelæggeleer været
talt og skrevet meget om Danmarks Folke-Synder",
og blandt Andet havde man i den Retning ogsaa brugt
Mose-Loven som Spejl. Hjemme i G-rundtvigs Hus skal
en højtstaaende Gejstlig have havt en Samtale med ham
om Folkedommen efter Mose-Loven, hvori Grundtvig
siger: Maa jeg spørge Dem, er vi den gamle Pagts eller
e r vi den nyePagts Tjenere?" De skiltes ad uenige i den Sag.
I Anledning af Herrens G-raad over Jerusalem og
inderlige Ønske for dets Fred talte han 10de Trin it atis-
Søndag blandt andet om, at vi da nok kan vide,
hvor inderlig og uafladelig han (Jesus) i sin Opvækt har
bedet for det Folks Fred, som han havde jordisk Fæderne
landogModersmaaltilfælles med, og han talte omhvorledes
Hedninge-ApostelenPaulus’s Hjerte vedblev at hænge fast
ved det gamle Israel, og han trøstede danske Kristne
med, atskjøndt de, om det danske Folkeliv og tilsvarende
Modersmaal skulde gaa under, ikke havde den Forjættelse
om Gjenoprejsning, som Apostelen trøster sig med
over det gamle Israel, saa har heller ikke Herren nu
spaaet Danmarks Folk og Rige Undergang, saa de skulde
ikke opgive Bønnen for dets Frelse trods alle Ulykkes-
Fugle", ikke opgive Haabet og Bønnen om dets Opblomstring
i et fredsaligt Gvldenaar til hele Nordens Gavn og hele
Mandhjems Forundring!•’ . . .
Vi skal imidlertid kun med Hensyn til Ulykkes-Fuglene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
