Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig ved Ansgars-Festen 1865
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig ved Ansgars-Festen 1865. 439
Egned sig til Mærkesmand
Just i vore Fædres Land:
Banen paa det Jævne!"
Grundtvigs Indlednings-Ord maatte allerede gjøre et
godt Indtryk. De lød nemlig saaledes:
Det danske Missions-Selskab har gjort mig den Ære,
at ville høre et kirkehistorisk Foredrag af mig om den
danske Evangelist Ansgar, som idag for tusind Aar
siden, vi tør godt sige salig fuldendte sit utrøttelige
Arbejde paa vore hedenske Fædres Omvendelse til Tro
paa det Kristi Evangelium, som fremdeles er en Guds
Kraft til Salighed for alle Troende, og jeg turde ikke
vægre mig ved at modtage denne Æresbevisning, der
aabenbar ikke gjaldt mig selv, der altid har været frem
med for Selskabets Virksomhed, men gjaldt mit Arbejde
gjennem usædvanlig mange Aar og trange Tider i den
Herres Tjeneste, for hvem vi paa begge Sider godt kan
bøje Knæ, skjøndt vi ikke kan enes om, hvad der for
Øjeblikket hos os kan og skal gjøres til Udbredelsen af
Guds Kiges Evangelium blandt alle Folk.
Mit Hverv idag er vel lidt vanskeligt, da jeg
umulig kirkehistorisk kan betragte Evangeliets For
plantelse til Danmark ved Ansgar ganske uden ßlik paa
de kristelige Missioner i det hele fra den apostoliske
i Begyndelsen til den skolerette i Slutningen; men Op
gaven lettes dog igjen betydelig ved den Omstændighed,
at Ansgars Mission i det 9de Aarhundrede hørde til den
Art af kristelige Missioner som vi kirkehistorisk maa
kalde de benediktinske"*) og som falde midt imellem
de ældste og de nyeste; thi om disse Melleml ed maa
alle oplyste Kristne langt lettere kunne enes end om det
mageløse i Begyndelsen og det halvgjorte i Slutningen."
Han troede, der i Forsamlingen neppe kunde være to
Meninger om, at verdslige Missioner eller saadanne,
som Karl den Stores eller den karolingiske (gjennem
Frankrig over Rhinen), var ligesaa ukristelige som
umenneskelige, medens han ved den fri Mission til Dan
mark som blev den sidste i Middelalderen, maatte pege
paa England, der ligesaavel i Middelalderens Kirke
*) Efter Benedikt fra Norcia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
