Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Et Testamente fra Grundtvig i det Kirkelige 1865
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
Et Testamente o. s. v.
Apostlerne jævnaldrende Menigheds offentlige, uaf
brudte Vidnesbyrd om sin kristelige Troes og sit kristelige
Haabs Ægthed, med Beraabelse paa gamle Bøger,
der, efter Sigende, skal have Apostler eller dog Med
lemmer af den apostoliske Menighed til Forfattere, det
er saa uhyre latterligt, at det ikke engang lader sig ret
beskrive. Sæt nemlig, at man bogstavelig kunde mane
bemældte Apostler og apostoliske Menigheds-Lemmer
op, faa dem til at gjennemlæse og vedkjende sig de
Skrifter, som har gaaet under deres Navn, ogatbekræfte
deres Modsætning til den eneste nærværende Kristen-
Menighed, der mulig kan være jævnaldrende med Apost
lerne, saa maatte den Menighed, disse apostoliske Gjen
gangere gav Vidnesbyrd som den ægte, aabenbar være
falsk, da deres Menighed, langtfra at være uforgjængelig,
var sporløs forsvundet i Mørke. Naar man derfor, uden
at prøve paa saadanne Hekserier, dels paastaar og dels
indrømmer, at de Sk rifter s Oprindelse, man beraaber
sig paa, er tvivlsom, at deres Forvanskning i Tidens
Løb er utvivlsom, ogat deres Fortolkninger et Tvist ens
Æble mellem de Boglærde, men paastaar ligefuldt, at i
hele den kristne Menigheds Saligheds-Sag, hvortil de
som stumme og stendøde Ting umulig kan høre, er de
dog langt gyldigere og troværdigere Vidner end den kristne
Menighed selv, om hvad Apostlerne ved Daa ben og
Nadver en højtidelig og aabenlydt meddelte den, ligesom
de havde modtaget det af Herren selv, da er denne Paa
stand saa latterlig og selvmodsigende, at den kun lader
sig forklare deraf, at Spørgsmaalet om den ægte, apostoliske
Kristendom for de højlærde Mænd slet ikke, som for os,
er en Livs-, en Troes- og en Saligheds-Sag, men kun
hvad man kalder en videnskabelig Opgave, ganske af
samme Slags som Spørgsmaalet om den ægte sokratiske
Tankegang*). t
Man slutter da nemlig saaledes: Jesus af Nazareth
var naturligvis en ebraisk Vismand ligesom Sokrates
*) nDette er ingenlunde hvad man kalder et blot Tanke-
Eksperiment, men aldeles historisk fra det attende
Aarhundrede og ligger aabenbar ogsaa til Grund i det
nittende, skjøndt man neppe nu vil være saa troskyldig
at vedkjende sig det."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
