Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
Under Vennemedet 1865 o. s. v.
vi ikke indbilde os, at vi alt har grebet det, men at det er
et fremadskridende Liv, hvor "Kronen først naaes ved
Maalet, hvorfor den store Apostel siger det: Ikke at jeg
allerede har grebet det, men jeg jager deretter, om jeg
dog kunde gribe det, efterdi ogsaa jeg er grebet af den
Herre Jesus Kristus. Jeg tænker ikke om mig selv, at
jeg har grebet det, men dette ene, at jeg glemmer, hvad
der er bagved, rækker efter det, som er foran, higer mod
Maalet, efter Sejerskrandsen for Guds Kald herovenfra i
Kristus Jesus."
Endnu kom der en Gaardmand frem, Niels Jensen
fra Stenstrup, en ældre Mand, som, blandt Andet, sagde
om Grundtvig, at han kjendte ogsaa i unge Aar denne
gamle Herrens Tjener, da han ikke alene førte det ven
lige Ord, men førte det skarpe, tugtende Ord. Nu —
sagde han i Slutningen — forekommer hans Ord mig som
en Johannes-Køst, der siger: Børnlille elsker hverandre!
og sluttede med Ønsket om Guds Naade dertil, saa det
kunde siges: Se, hvor de elsker hverandre. Ogsaa denne
Mand havde Sands for, at de to Ting, Følelse for vort
evige og for vort jordiske Fædreland, kunde godt forenes."
Den gamle Lærer Sigfred Ley fra Sønderjylland
beklagede stærkt Konfirmationens Forhold til det
Borgerlige. Da tog Biskop Grundtvig selv Svaret:
Der er jo intet Spørgsmaal om, hvad der er mit
Ønske i denne Sag, thi min Overbevisning er, at hvor
Herrens Aand er, der er Frihed; hvor Jesu Kristi
Aand skal virke kraftig, maa alt det Aandelige være frit.
Det er vistnok ikke tilstrækkeligt, at der er den Frihed,
at Folk kan træde ud af Folkekirken uden borgerlig
Ulempe, men det burde, til Folkets og Frihedens Tarv
(hvad ogsaa tildels er Tilfældet) være saa, at de ikke
blot kunne lade Børaene konfirmere hos den Præst, de
vil, men ogsaa kunne lade det være, om Børaene ikke
selv vil. Efter vor Lovgivning kan jo alt et Bevis for
Indskrivning i Kirkebogen og for Udskrivning af Skolen
gjælde istedenfor Døbeseddel og Konfirmations-Attest i alle
borgerlige Forhold. Vi Præster i Aandens Tjeneste maa
vel ønske Friheden stor og virke til, at den maa blive
saaledes hjemme her, som det ikke har været Tilfældet
siden Apostlernes Dage, da Israel havde den største
aandelige Frihed. Hvor Folkekirken skal være til Vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>