Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Under Vennemedet 1865 o. 8. v.
Navnet. Naar derfor nogen kalder os kirkelige efter
andre end Kristus, skal vi sige: Vi tro ikke andet til
Salighed, end hvad der er bekjendt i Menigheden
fra Slægt til Slægt, vi lægge intet til og tåge intet fra;
dette Troens Ord, hvorom Paulus siger, at det troes til
Eetfærdighed og bekjendes til Salighed, holde vi os til.
Hvorledes det skal troes og tales, for at det gamle
Menneske kan affores og det ny Menneske iføres, det er
en Oplysnings-Sag, som vi fremme paa det Bedste;
her følger vi kun Grundtvig ligesom Luther, forsaavidt vi
kan skjenne, at han fulgte Aanden og Skriften, og gjør
kun ligesom han ingen Troesartikel for Menigheden
af vor Oplysning og Skriftklogskab. Hvad forresten
Herren har efterladt til kjærligt og især til det sidste
Farvel, det er jo den Guds Fred, som varer evindelig,
den Fred, hvorom Apostelen skriver, at Aandens Sands
er Liv og Fred, thi den er det eneste, der borger os
for den store og evige Hvile, som er os beredt, ligesom
han sagde til sine Discipler: Min Fred efterlader jeg
eder, min Fred giver jeg eder, jeg giver eder ikke, som
Verden giver."
Herpaa rejste Forsamlingen sig, og Biskop Grundtvig
lyste i Vorherres Jesu Kristi Navn: Fred med eder!"
over den, og Forsamlingen svarede med et trefoldigt
Amen!"
Saa sang man naturligvis:
Fred til Bod for bittert Savn"
og Pastor Brandt afsluttede Mødet, idet han mindte om
Ordene i 0. Arvesens Sang fra forrige Møde:
„Kristi Venner ingensinde
Sees sidste Gang",
hvorpaa fulgte
nSaa ville vi sige hverandre Farvel"
— Jeg saa Grundtvig et Øjeblik, idet han med sin brune,
bredskyggede Hat i Haanden og med et «Pfy-pfy" til
Heden, men hjerteglad af Udseende, var paa Vej ud af
Salen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
