Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under Vennemadet 1865 o. s. v. 477
til Jothunheim, og sige dem, at da han brødes med
gamle Mor Ællen. blev han vel sat i Knæ5 men det var
ikke saa underlig endda, for gamle Mor Ællen, det var
Alderdommen, og han var ikke bedre Gud, end at han
baade maatte bukke for Alderdommen og maatte dø."
Saa hilser jeg paa Gr. og faar et hjertelig gjentaget
Velkommen", og da jeg fortalte, at jeg havde ligget et
Døgn over i Frederiksværn, siger han: Ja, men det var det
Bedste, De fik idag." Paa Trappen vrimlede det af
Grundtyigs især ældre Venner, og didud kom snart den
gjæstmilde Bispinde. Jeg blev opfordret til at tale, og
skjøndt jeg var uforberedt gav jeg efter. Gamle Frede
rik Ba rfod med det svære graahvide Skjæg oven og
neden Munden og nedefter Brystet, og, som Grundtvig,
med Kalot eller Køghue paa Hovedet, raabte da ud:
Brun (for en Fejls Skyld sagde han: Pastor Br.) fra
Norge har Ordet. Straks istemte Forsamlingen:
Mens Nordhavet bruser mod fjeldbygt Strand",
som en næsten utrolig Mængde Danskere kunde synge
udenad.
Jeg begyndte med, at for to Aar siden stod jeg paa
samme Sted, og hvad der ligger mellem Da og Nu, vilde
jeg vel ikke gaa dybere ind i, men jeg maatte jo sige:
Danmark var stædt i Vaande og vi Nordmænd kom ikke;
Danmark kaldte paa os —vi kom ikke. Jeg sagde da
videre hvad jeg syntes kunde tale vel ikke til vor Ret
færdiggjørelse, men noget til vor Undskyldning her,
hvor Gjallar-Hornet endnu ikke havde gjennemtonet
Dalene*)". Jeg talte ogsaa om, hvordan det er sandt i
*) Om det havde været godt ogsaa for D anm ark, hvis det med
Krigen havde gaaet som vi den Gang ønskede, det er mig nu
mer end tvivlsomt. Men de danske Sønderjyders Kaar
maa dog vække vor inderlige Deltagelse, da den hele
værnepligtige Ungdom maa enten gaa i tysk kejserlig
Tjeneste eller ogsaa er den landsforvist til langt ude
i Manddoms-Alderen. Man tænke sig en fattig Enke eller
fattige Forældre berøvet al Hjælp af Sønners Arme, og
man tænke sig det hele raa Indgreb i Huslivet til at
skille Sønner fra Forældre i det Hele. Nogle af de
unge Senderjyder er udvandrede til Jylland, andre til Fyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
