Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under Vennemodet 1865 o. s. v. 483
Logik" af Prof. Rasmus Nielsen og en af Boisens
Budstikke". Paa Bordet foran Sofaen, som stod paa
nordre Væg, laa blandt Andet Trieges De tre nordiske
Eigers Historie". Men der var ogsaa noget Levende
inde i Havestuen og det var ikke Mindre end Grundtvigs
Frederik" (11 Aar 15de Maj samme Aar); han stod i
Vindus-Fordybningen til Venstre for Havedøren med en
Samling danske og norske Mynter, fra Frederik d. 3dies
Dage til vore. Med ham talte jeg da lidt og spurgte
bl. A. om det var ham, der læste i Trieges Historie.
Nej", det var hans Fader. Saa besaa jeg Malerierne
over Sofaen: Udby Præstegaard og til Højre Billedet
af Fru Marie til Rønnebæksholm". Men førend jeg
havde opfattet hendes Træk, kom Grundtvig. Saa gik vi
ind i Spisestuen: Grundtvig folder sine Hænder og tåger
sin Plads med Ryggen mod Havestuen, Bispinden sidder
ved hans venstre Haand*). Under Maaltidet spurgte
Bispinden, om vi har Lindemanns Vartoumelodier i Kristi
ania, hvortil jeg da maatte svare, at i Kirken har vi
dem ikke, da vi desværre ikke hos os har Festsalmerne.
Jeg fortalte da videre, at her brugtes „Evangelisk kriste
lig Psalmebog", men mest et Tillæg" til den. Paaßisp
indens Spørgsmaal om, hvordan det Tillæg var, svarer
Grundtvig selv: Det er etsaadant somMynsters". Jeg*
udtalte nu ved Bordet en liden Tak" til Grundtvig, og
straks efter siger han: Jeg takker Dem for al Deres
Venlighed, ogsaa for Besøget nu".
Af Bemærkninger fra Grundtvigs Side før og efter
Bordet — her er et Hul i mit omtalte Brev — mindes
jeg, at han udtalte sig om Umuligheden af paa et Kadaver
eller Lig rigtig at kunde kjende Virksomheden i det
levende Menneske-Legeme. Siden, da jeg yttrede min
Forundring over, at en Mand, som Biskop Martensen, i
sin Bog om Grundtvigianismen kunde anføre mod Nødven
digheden af at tildøbes netop de Frelsens Kjendsgjer
ninger, som Daabs-Tilspørgelsen indeholder, at Herren,
sagde i sit Kjøds Dage til Mange, der umulig kunde tro
*) I sit Hjem nød Grundtvig selv meget lidt af Vinen; det
lagde jeg flere Gange Mærke til. Denne Gang var der
Pokaler til Rødvin og mindre Glas til Portvin. Han nød
kun lidt af den sidste.
n. 31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
