Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 Under Vennemedet 1865 o. s. v.
skulde videre om Kvelden, der blev nydt i Spisestuen, og
vi Tilbageblevne blev nu budne derind for at drikke The,
hvortil ogsaa var fremsat Portvin, men vi havde tagetdet
første Maaltid for Kveldsmaden og ’spiste med deri, saa nu
maatte vi sige Tak og bød Farvel Klokken henimod 10,
tror jeg den var.
Da jeg først Onsdag skulde rejse, blev jeg igjen til
T irs dag Mid d a-g indbuden i det mageles gjæstfri Hus. Da
var Højskoleforstander Schrøder der med Frue og Sviger
moder. I Anledning af Askov" blev der talt lidt om
Navne paa Folk og Steder baade i Danmark og Norge.
Ved denne Lejlighed fortalte jeg, at Folket heroppe meget
ofte opkalder sine Slægtninge og Andre blot med For
bogstaverne i Navnet. Det er Bogstav-Eimet", svarede
Grundtvig.
Ved Bordet fortalte Schrøders kjække Svigermoder
om sit korte Fangenskab blandt Tyskerne, for et Brevs
Skyld, og der blev ogsaa talt adskillig Andet om Krigen
og endelig ganske lidt om Krigsskoledannelsen her i Norge.
Efter Bordet sad Fru Schrøder en Stund alene hos den
Gamle og fortalte ham om Livet paaAskov, men saagik
Kvmderne ind i Værelset i Vestend og Cigarerne (Grundt
vigs Pibe røg nok straks efter Bordet) begyndte at ryge.
Da kom Talen ind paa Sp rog -Sage r og Brugen af
latinske for gothiske Bogstaver, og jeg skal her til
sætte, hvad jeg før glemte, at Grundtvig i et af Aarene
40 (1843?) skrev en Opsats i Ljrlingske med Overskrift:
Hvad vil Afskaffelsen af de danske Bogstaver
koste os?" Han fortalte nu, hvilken Skade Ombyt
ningen af Bogstaver i sin Tid gjorde i England, hvor
af den Grund Bogskatten fra Dronning El isa bets Dage
blev saa forsømt for lange Tider, at en Skribent, der om
talte den Tids Forfattere (Josef A dis on?), opregnede
flere, men nævnte ikke Shakespeare. Forsøgene paa
at gjøre Bygdemaal til Skrift sp rog udtalte han sig
ogsaa lidt imod, og om dem, der vil danne Skriftsproget
nøje efter Udtalen, som nok Schrøder mindede om. sagde
han: De mener, de kan fæste Lydene paa Papiret."
Jeg fortalte da om Provst Muller paa Tynsæt, som paa
Præke-Stolen begyndte at tale halvt i Bygdemaal, men
hvorom Tynsætingerne sagde: Os forsto’n sagt, om’n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
