Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Fra Høsten 1865 til Februar 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Hasten 1865 til Februar 1866. 493
Døren staar Borchs Døbefont ... Vi kom tidlig og
maatte såaledes vente en Stund. Endelig hører jeg fra
Alteret en dyb Rost: Siger altid Gud og Faderen
Tak for alle Ting i Vorherres Jesu Kristi Navn".
Det var gamle Grundtvig, som med disse Ord af Dagens
Epistel aabnede sin Skriftetale. Hans Skikkelse er nu bøjet
og hans Stemme noget afbrudt; men Aandens Kraft er
usvækket, og der er noget forunderlig gribende og mægtigt
ved denne ærværdige Oldingskikkelse med det lange hvide
Skjæg, de kraftfuldeJTræk, -hvorover et mildt Alvor er ud
bredt Hans Skriftetale var meget kort, meget simpel og
enfoldig. Den opfordrede til Taksigelse for Faderens
Kjærlighed, der er os vist i Gjenløsningens Kjends
gjerning, i Daabens og Nadverens Gave; det var en gjen
nemevangelisk Nadverberedelse . . . Prækenen kan jeg her
ikke gjengive, jeg har forsøgt derpaa i min Dagbog . . .
kun saa meget, at han blev staaende ved Evangeliets Be
gyndelses Ord (Himmeriges Eige lignes med et Menneske,
en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup) og derfra tog
Lejlighed til at tale om det kristelige Ægteskab som
Billede paa Menighedens Forhold til Kristus.
Under 2den November skrives i berørte Dagbog:
Jeg kjørte idag ogsaa ud til gamle Grundtvig for
at hilse paa ham. Jeg traf ham siddende i sit Bibliothek-
Værelse ved Vinduet foran et lidet med Bøger og Papirer
bedækket Bord. Hans Fødder hvilede paa en Skammel,
de er fremdeles noget svage. Han saa idag meget yngre
ud, end han syntes mig at være, da jeg hørte ham i Var
tou. Han modtog mig meget venligt og var særdeles
glad i Hilsenerne fra Norge. Vi talte om Psalmebog-
Sagen hos os (han gjorde ikke meget af Landstads
Arbejde, Hauges kjendte han ikke), om Lammers, om
Højskolen paa Hammar, til hvilken han knyttede store
Forhaabninger o. s. v. Nu kom hans gamle Ven Pastor
Busck ind og tog paa sin livlige Maade Del i Samtalen,
der drejede sig især om Skolen. Jeg fortalte Gr. noget
om Nissens Skoleplan (den oprindelige) ; dens Hoved-
Tanke billigede han, forsaavidt ogsaa han vilde have
en Fælles-Undervisning (naturligvis ikke tvungen)
for Alle, en borgerlig Dannelse som Grundlag for de
specielle Embeds-Studier; men denne Undervisning
skulde fremfor Alt have Mo dersmaalet, Folket, Fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
