Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Fra Høsten 1865 til Februar 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 Fra Hosten 1865 til Februar 1866.
havde søgt, men ikke faaet det residerende Kapellani ved
Frue-Kirke i Thronhjem, noget Wexelsen igrimden ikke
sørgede over, da han troede at kunne have mere Frihed
hvor han var. Ogsaa Grundtvig „mente, at naar han
selv ikke just havde havt noget levende Ønske derom og
troede at kunde bevare Friheden bedre, hvor han var,
saa var det endda ikke saa meget at beklage; Friheden
var jo dog den kosteligste Perle, og for det økonomiske
Behov vilde dog visselig hans og hans kirkelige Betragt
nings Venner sørge, saa de kunde beholde ham"
Han udtalte ogsaa sinGlæde over Lind emans Virksom
hed heroppe baade for Kirke-Sangen og for at samle
navnlig Kjæmpevise -Melodier. — Han bragte nu Talen
ind paa det svenske Repræsentations-Spørgsmaal
(det var straks efter at Sagen var gaaet igjennem), hvor
over han var glad, og talte om det svenske Præsteskab,
som han i det Hele ikke satte højt og hvis Færd han i
denne Sag naturligvis fandt daarlig og uklog. Vi
kom derved naturlig ogsaa ind paa det norskeFolks
Forhold til aåndelig Frihed — paa Spørgsmaalet om
borgerligt Ægteskab, som han fandt var den eneste
Udvej ligeoverfor Vanskeligheden med Fraskilte, der
vilde indgaa nyt Ægteskab. Han havde selv som Præst
ved Frelsers-Kirke 2 Gange havt hermed at gjøre, og
havde da kun kunnet stifte Ægteskabet ved en Slags
borgerlig Vielse i Lovens, ikke i Guds Navn, og uden
Velsignelsen. At han alene saaledes havde kunnet vie
dem, havde han ogsaa forud sagt Vedkommende, og da de
dermed var fornøjede, var det gaaet rolig af; Ansvaret
maatte da blive deres eget. Vi kom i det Hele ind paa
de mange Misligheder, Tvangs-Kirken førte med sig".
Der blev ogsaa talt adskilligt omDissenter-Loven,
og saa ,,førte han efterhaanden Talen ind paa Præst e-
Friheden, hvorved han ikke tilsigter andet, end at den
faktisk bestaaende Tilstand lovlig skal anerkjendes.
Paa mine Spørgsmaal gik han venlig og beredvillig ind,
og jeg har saaledes faaet mere og mere Klarhed over
dette Emne. Hans Tanker herom hænger i det Hele taget
sammen med andre Syns-Maader paa Undervisning s-
Væsenet i det Hele og navnlig Embedsmænds og
PræstersUddannelse. Han vil ikke nogen videnskabe
lig Uddannelse som Betingelse for at kunne blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
