Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Bjovulfs-Drapen i anden Udgave paa Dansk og anden Digtning Vaaren og Sommeren 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ujovulfs-Drapen i anden Udgavé o. s. v. 507
Alle Klinter han vil gjæste,
Mod hvis Bryst slaar Bølgen blaa,
Skjøn paa hele Mande-Livet
Det er ham i Arten givet.
Men fra alt det Udenlandske,
Tungemaal og Tankesæt,
Vender hjem han til det Danske,
Til vort Eget, slet og ret,
Til det levende, det milde
Hjerte-Sprog som vor Livs-Kilde.
Alt Haarkleveri han hader,
Af hvad Navn det nævnes kan,
Lidt det baader, stort det skader
Aaud og Liv og sund Forstand,
Faar det Magt, da er forgivet
Al Forstand paa Mande-Livet.
Hvem der filer for at file,
Filer Alt til Ingenting,
Hvem der, som man retter Stile,
Eetter Livets Kildespring,
Han, som hundekloge Jetter,
Aand og Liv hos sig henretter.
Hjertet brænder, Aanden lyner*),
Det er værdt at tænke paa,
Dybe Suk og høje Syner
Det er Visdom at forståa,
Men sig selv med Flid opskjære,
Det er Japaneser-Ære! . . .*
Denne Sommer blev en hel Del Dannemænd enige om
at faa istand en Fest i eller ved Dyrehaven, til Ihu
kommelse af hvad der fra forrige Aarhundrede var gjort
til Bondens Frigjerelse. Festen var talrig besegt og
Grundtvig ikke alene talte, men skrev ogsaa Sangen
Bonde-Friheden" til Dagen:
*) Ved Lynet maa man ingenlunde tænke blot eller især paa
det Straffende, da netop Grundtvig om det Allergi æde-
ligste tit kunde sige: «Det slog mig som et Lyn". Det
er wdet Slaaende", wdet Træffende", han mener.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
