Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig i Landsthinget 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grnndtvig i Landstbinget 1806. 511
dersom jeg ikke kavde, hvad Mange vilde kalde en Over
tro paa Ordet, paa det levende Ord, og hvad jeg selv maa
kalde en særegen Tro paa, hvad et godt Ord kan udrette,
naar det finder et godt Sted, og tillige derpaa, at gode
Ord fandt fra Slægt til Slægt aldrig bedre Sted end i det
danske Folkehjerte’’.
Talen i sin Helhed kan naturligvis ikke her med
deles, men Grundtvig mente, at hvis det ærede Thing
vil have lidt Taalmodighed med sin Aldersformand, ter
jeg haabe, allerede idag at godtgjøre, at der er kommet
et nyt Element ind i Eigsdags-Behandlingen af denne
Sag, naar der kommer en Bigsdagsmand og træder i
Skranken for den ufo r andre de Grundlov af 1849, og det
en gammel Eigsdagsmand, som, uden at høre til den gamle
G-rundlovs Forgudere, dog selv har taget virksom Del i
dens Tilblivelse og som aldrig har villet høre eller vil
høre til noget politisk Parti, af hvad Navn nævnes
kan, med mindre man vil bruge dette Øgenavn til hele
det danske Folk, der unægtelig for at beståa i Forhold
til de Fremmede og det Fremmede altid maa være
afgjort paa sin egen Side I’. Nærværende Sag, om
Grundlovs-Forandringen, og især om Valg-Eetten, var
ingen Parti-Sag, og kunde aldrig blive en Parti-Sag, uden
naar man altfor sørgeligt vilde betragte Eegjering og
Folk som to modsatte Partier".
Grundtvig bekjæmpede naturligvis ogsaa ved denne
Lejlighed, som sædvanlig i sin Alderdom, denDaarhgh
ed at ville forebygge alle mulige Misbrug af Livet", og
der maatte enten ved det gamle Things Samménsætning
være Noget, der satte det almindelige Bed ste i en
overhængende Fare, naar Forandring skulde gjøres, eller
der maatte i det paatænkte nye Landsthing være en be
tydelig Vinding for det almindelige Bedste, som
dog hidtil var skjult selv for Øjet af dets mest velvillige
Betragtere. Og først og sidst maatte en nøjere Under
søgelse dreje sig om det Spørgsmaal, som i nærværende
Aarhundrede, og kjendeligst i de sidste Aartiender, stedse
er blevet mere brændende, Spørgsmaalet nemlig om den
almindelige Valgret og om dens Forhold til Folke
ligheden og den folkelige Frihed. Dette Spørgsmaal
maatte oplyses, ikke blot i sin Almindelighed, men især,
hvad her er Hovedsagen, i sit Forhold til det danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
