Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig i Landsthinget 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514 Grundtvig i Landstliinget 1866.
lig Tanke eller Afgjørelse, nclen at der tages Hensyn til
Menneske-Hjertet" og allermindst kunde det saa være,
naar Spørgsmaalet var om, hvad der kunde gjøre det
danske Folk lykkeligt. Endelig — sagde han — ora
hvad der doceredes, at man ikke skulde ga a hen og
smigre for sit Folk, at saa skulde det først bevises,
at det var Smiger, thi man indremmede dog godmodig
nok, at man maatte sige Sandheden om sit Folk, om det
ogsaa var noget godt." Og allersidst gjorde han Indsigelse
imod, at Indskrænkningen af den almindelige Valg
ret skulde have noget at gjøre med det den Gang endnu
bestaaende Eigsraad.
Pudserlig nok mindte Ploug, som en Indvending,
Grundtvig om, at han, da den gamle Grundlov blev givet,
havde kaldt det nærværende Landsthing et Penge
kammer, et Eentekammer o. s. v., som der ti Gange
burde stemmes mod. Det faldt naturligvis ikke Grundt
vig vanskeligt at svare paa den Ting, at man maatte dog
erindre, at jeg ikke kunde lide det nærværende Landsthing,
fordi jeg tandt, at den almindelige Valgret ikke skete
noksom sin Eet ved dens Udførelse eller Udøvelse, og det
alsaa slet ikke er noget Under, at jeg:, hvor den almindelige
Valgret endnu mindre er sket sin Ret, hvor den, saavidt
jeg kan se, ligefrem vil finde en fiendtlig Modsæt
ning r foretrækker at beholde det nærværende".
. . . Man havde endog i Salen lét til, at der skulde
være kommet noget Nyt ind med Grundtvig; men jeg
vil spørge — sagde han bl. Andet — om det virkelig er
grundig undersøgt, i hvad Forhold den almindelige Valg
ret staar til Folkelighed og folkelig Frihed, og fremfor
Alt, hvorvidt den Valgret, som bestaar i Danmark i Følge
Jum-Grimdloven, og som er Folket saa kjær, at det nød
vendig kun med Mismod og Frygt kan opgive den, hvor
vidt den skulde være Eegjeringen eller Friheden saa
farlig, at den derfor maatte afskaffes, thi kun da vilde
den altid baade for Regjering og Folk meget betænke
lige Grundlovsforandring være nødvendig."
Grundtvigs Forslag forkastedes med Tredive
mod Tyve. Altsaa gik Indskrænknings - Sagens
første Behandling for sig og det endnu samme Dag.
Professor Madvig maatte nok langtfra forståa Dansk,
gom han skal forståa Latin. Han sagde nemlig blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
