- Project Runeberg -  Biskop N.F.S. Grundtvigs Levnetsløb : udførligst fortalt fra 1839 / 2 /
524

(1882) [MARC] Author: Hans Brun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig i Landsthinget 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

524 Grundtvig i Landsthinget 1866.
farlig, eller dog iJetmindste at underkaste den en ny
og grundig Prøvelse, selv i dette Øjebliker det min Skyldig
hed at holde Ørene stive og prøve dog endnu en Gang,
om det ikke dog Vctr muligt, at et godt Ord kunde finde
ligesaa godt et Sted paa den danske Rigsdag, som, jeg
gjentager det, et godt Ord altid har fundet i det danske
Folkehjerte — selv da, naar det, langt fra politisk Klog
skab, ikke en Gang vidste af sig selv at sige, som det i
Grundener Tilfældetmedos alle, naar vi, ligesom de tyske
Professorer, ikke en Gang véd eller husker, at sund
Forstand paa Livet er hverken mer eller mindre end
en sand Følelse, der bliver sig selv klar. I det jeg nu
villig indrømmer, at for Øjeblikket holder det danske Folk
paa den uforandrede Grundlov a f 18 49 og paa den
almindelige Valgret til Landsthinget i sin Mathed —
men af en uvilkaarlig Følelse, saa paastaar jeg dog, at
denne Følelse netop er en af de sande Følelser, som,
naar den klarer sig, bliver til sund politisk Forstand,
og den har klaret sig, mener jeg, naar man indser, at
Ulempen og Farligheden ved alle de Afgjørelser, hvor
man ikke kan veje Stemmerne, men man maa tæl le dem
— at den Ulempe og den Farlighed, efter Erfaringens
Vidnesbyrd, formindskes i samme Grad, som det a fgjør
ende Overtal bliver større, at det er saaledes i alle
Retninger, ligesom i Nævnings-Retten, og at derfor er
den almindelige Valgret saa stort et borgerligt Gode,
at et Folk, som en Gang har faaet den i lovlig Besiddelse,
bør aldrig slippe den til nogen Pris, end sige til den
Pris, som for Øjeblikket bydes det danske Folk for dets
umistelige, og, naar den holdes fast, i vore Dage utabe
lige Valgret.
Jeg tør derfor dristig forudsige, at naar kun Dan
mark beholdt sin Valgret og beholdt sit vel skrøbelige,
men dog folkevalgte Landsthing, da vil den Tid snart
komme, da Folkets sande og sunde Følelse vil klare sig
paa Forholdet mellem en fri Konge og et frit Folk, som
ikke er bundet af noget Privilegium, ikke skilt ad ved
Stænder, saa Verden skulde forundre sig. Paa den anden
Side maa jeg forudsige, at dersom Danmark nu faar et
ufolkeligt Landsthing, hvis Overtal idetmindste er
fremmed for det rette Skjøn paa Fr i lied og Ligelig
hed, da vil Folket kun have Ulykke af sin Rigsdag og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:49:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brunnfsg/2/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free