Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig efter Juni-Grundlovens Nederlag. Grundtvig og Oberst Tscherning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gr. efter Juni-Grundlovens Nederlag o. 3. v. 531
Til Kongen!
Undertegnede Aldersformænd i begge Rigsdagens Thing
føle os, som folkevalgte Tillidsmænd, drevne til at nærme
os Deres Majestæts landsfaderlige Throne med den aller
underdanigste Bøn, at om end Utkastet til en forandret
Grundlov for Danmarks Rige, som to Gange er vedtaget
af Rigsdagens Overtal, skulde at samme blive vedtaget
tredie Gang, Deres Majestæt dog ikke vil stadfæste samme,
men derpaa udøve sit fri, konstitutionelle Veto!
Vi ville og kunne herved intet Hensyn tåge til vor
egen Overbevisning om Enkelthederne af fornævnte Grund
lovsudkast, hvorom det vil være Majestæten velbekjendt,
at der ligefra Begyndelsen saavel paa Rigsdagen som
derudenfor har hersket og hersker endim uforligelige
Meninger; men vove allerunderdanigst at henlede Maje
stætens Opmærksomhed paa, at det ved denne Rigsdags
samling i begge Thing er blevet oplyst, at det nye Grund
lovsudkast i sin Helhed ikke lovlig kan vedtages af Rigs
dagen eller vinde grundlovmæssig Gyldighed, fordi det
indeholder saadanne Bestanddele, som Rigsdagen for Øje
blikket er aldeles überettiget til at behandle og tåge Be
slutning om. Ved Grundlovsindskrænkningen af 1855 er
nemlig Bestemmelser om Thronfølge, Kongevalg og alle
lignende udtrykkelig undtagne fra Rigsdagens lovgivende
og besluttende Myndighed, men i det ny Grundlovsudkast
ere desuagtet disse Spørgsmaal forelagte Rigsdagen, saa
det er klart, at enten maatte Rigsdagen have faaet sin.
ved Grundlovsindskrænkningen 1855 opgivne Myndighed
over disse Gjenstande tilbage, eller den maa være aldeles
überettiget til at afgjøre noget derom.
At nu imidlertid Rigsdagen ikke har faaet sin opgivne
Myndighed tilbage, det ses klart af den Grundlovbestem
melse, som jævnsides med det fuldstændige Grundlovs
udkast er Rigsdagen forelagt, og hvorved Ophævelsen af
Grundlovsindskrækningen kun stilles i Udsigt, naar Rigs
dagen først uindskrænket har vedtaget det Grundlovsud
kast, som den i dets foreliggende Skikkelse og under sin.
Indskrænkning umulig kan være berettiget til at vedtage
i dets Helhed og uden Forbehold.
Da en saa klar Selvmodsigelse maatte gjøre en der
paa bygget Grundlov saa tvivlsom og vaklende, som kun.
Danmarks Fiender kunde ønske, saa vove vi paa Grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
