Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt Gammelt og Nyt fra Marielyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550 Lidt Gammelt og Nyt fra Marielyst.
lyst, skal dog endnu et Par Ord raedtages fra dens Lærer
Eskeseii.
Vi har før omtalt, at Dr. J. C. Lindberg jordedes
Fredagen d. 18de December 1857. Sommeren det samme
Aar havde han i et Møde, tilligemed flere, udtalt sig om
Tilstanden efter Døden, og Eskesen fortæller i sin
Bog, S. 195:
Mens han (Lindberg) laa Lig var jeg oppe hos
Grundtvig. Vi kom da til at tale om det Ord, jeg havde
hørt af Lindberg, og om Tilstanden efter Døden. Grundtvig
fik derved Lejlighed til at sige, at naar der, med Hensyn
til Tilstanden efter Døden, tales om Sted, kan dette kun
være billedlig, og naar der er Tale om Svælget ligesaa;
det er der som her, at der er et Svælg mellem Aanderne
og Sjælene. Vi kan gaa her legemlig ved Siden af hin
anden og kan dog ikke raabe hinanden op, aandelig talt."
Eskesen fik i 1858 en Kaldelse til Fyen, og om Af
skeden fra Grundtvig lortæller han selv, S. 196:
Grundtvig takkede mig for min Deltagelse i Arbejdet
paa hans Højskole, og hans sidste Ord, da jeg sagde ham
Farvel, var: Nu vil jeg ønske Dem Guds Velsignelse
til Deres Gjerning paa Fyen."
Og hermed siger ogsaa vi Hr. Eskesen Tak for det
meddelte Gamle og iler atter hen til langt ud i Seks
tierne, og hvordan Grundtvig da udtalte sig ved Afslut
ningen af Pige-Undervisningen,. antagelig Juli
1866:
De véd nok, at vore gamle Forfædre ligetil for
tusind Aar siden var Hedninger og dyrkede Afguder lige
som alle andre Folk, men de har vist ogsaa hørt, om
ikke før, saa her paa Højskolen, at der var stor For
skjel paa, baade hvor Hedningerne tog deres Afguder fra
og hvad de havde at fortælle om dem, ligesom det da
ogsaa er en følgelig Sag, at naar Folk gjør sig selv
Guder, da gjør de dem, som de selv er til, og atGræker
og Nordboer var de eneste Hedninger, som havde men
neskelige Guder, hvorved de gav tilkjende, at de følde
sig i Slægt med Guddommen og tiltroede deres Guder
i højeste Grad alt det Store og Ypperlige, de fandt hos
dem selv og hos hverandre, altsaa hos det Folk, de
udgjorde. Derfor var disse Hedninger da ogsaa velskik
kede til at modtage og forståa Kristendommen, da de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
