Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt Gammelt og Nyt fra Marielyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 Lidt Gammelt og Nyt fra Marielyst.
egen Aand og Hjerte og deres hele Liv og Levnet, vore
hedenske Fædre forgudede, da ser vi let, der var ogsaa
noget Sandt i det, hvis der endnu er noget Aandeligt og
Hjerteligt levende hos os, der ligner vore gamle For
fædre, altsaa, om vi virkelig er det samme FoJk med det
samme Tungemaal, og jeg glæder mig til, det skal ikke
vare længe, før vi er enige i, at idetmindste vore Bønder
ligner vore Forfædre og deres Guder, saa at Gørsum og
Thrude lever ganske rigtig midt iblandt os. En Datter
af Thor kan jo vel ikke tænke paa at føre den store
Hammer og knuse Trolde, men kun give sig af med
at fortælle hans Bedrifter, medens en Datter af Freya
godt kan tænke paa, at ligne sin Moder og at oplyse alt
det Hjertelige og indtale alle Hjertets Rettigheder,
som er blevet meget ringeagtede; og begge Dele stiles
der jo aabenbar paa med alle de smaa Højskoler baade
for Karle og Piger, som nu oprettes til folkelig og
menneskelig Oplysning. Ja, vi kan med Rette sige, at
Jomfru Thrude begyndte alt at røre sig i Middelalderen,
især paa Island, hvor de)- sandfærdig fortaltes om ’Helte-
Gjerningerne i vort Højnorden, hvad hun vil fortsætte og
udvide ved at fortælle om alle de store Begivenheder i
hele det menneskelige Levnetsløb, og Freyas Datter,
som ligeledes i Middelalderen begyndte at tale Hjerte
lighedens Sag, især ved vore Kjæmpe-Viser, hun vil
nu gjøre det tilgavns ved at oplyse alle Hjertets Krav
og Rettigheder i Henseende til Fædreland og Moders
maal, som til Frihed i alle Hjertets Anliggender.
„ Spørger man nu, hvad saa det kan nytte, saa spørger
man jo om hvad det kan nytte, at blive bedre folkelig
og menneskelig oplyst om sig selv og sine Forfædre, sit
Folk og Modersmaal, og dertil kan kun svares, at det
kan aabenbar nytte til, hvis vi har Lysten, at vi kommer
til i Livet at ligne vore bedste Forfædre, og, «aar Lyk
ken vil føje, da ogsaa kommer til at leve ligesaa frit,
fredelig og fornøjelig med hverandre, som vore Forfædre
i deres lykkelige Dage, og ligesom vi høre fortælle, at
Danmark har havt en ganske besynderlig god Lykke-
Stjerne og en mageløs fredelig og lykkelig Tid under
FrodeFredegod, da Vorherre blev født i Bethlehem,
og da der i Danmark blev funden en Kvæm, som kaldtes
Grotte-Kværnen, der malede Alt, hvad man sang over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
