Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt Gammelt og Nyt fra Marielyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 Lidt Gammelt og Nyt fra Marielyst.
og hvad Tysken angaar, da er det vor Overbevisning, at
der er intet Fremmed, der har gjort Danmark og danske
Folk saamegen Skade og Fortræd, som Tyskeriet, og at
det tyske Sprog og de tyske Beger har gjort os endnu
langt mere Skade end de tyske Vaaben og alle de tyske
Soldater, saa langt fra at ville lære danske Folk Tysk,
skal vi for Alvor sige til Enhver, hvad man for Løjer
sagde til mig, da jeg var lille: vil Du lære Tysk? og
naar jeg sagde ja, da tog og dyppede en Pen tilbunds i
Blækhornet og smurte mig om Munden, thi det er mit
ramme Alvor:
nAt skrive Tysk, det er igrunden
At smøre Folk med Blæk om Munden."
Altsaa ægte danske Ord og Talemaader om alt det fælles
Menneskelige og især om Danmark og alt Dansk med
danske Viser og Sange, Æventyr og Historieboger, det
er Alt, hvad man finder i denne Skole, men heller ikke
det Danske vil vi trykke eller tylle i Nogen, ikke fordi
vi jo ønsker, det maatte gaa ind i alle dem, der kommer
her, men fordi vi véd, at Alt, !hvad man kliner paa, det
regner af, og man skal, som Ordsproget siger, ikke nøde
Godt i Ondt, fordi man ikke kan, og fordi Alt, hvad man
aandelig og hjertelig vil nøde Folk paa, det faar denetop
gjerne Mistanke til og Modbydelighed for. Sagen er nem
lig den, at hvad der især gjør saadanne folkelige Skoler,
som denne, nødvendige, naar ikke Danmarks Rige, det
danske Folk og Modersmaal og alt levende Dansk skal
forgaa, dels til Rov og dels til Spot for de Fremmede,
det er, at nu maa Danskerne og især den danske Ung
dom vækkes til at agte og ændse Alt hvad der er Dansk,
at holde fast paa det, gjøre Gavn med det og sætte sin
Glæde i det, men det kan ikke ske, med mindre det
Danske er i dem, er kun sovet ind og kan derfor vækkes
hos dem, saa at, kom her en Tysker, eller et sælle Skind,
der tilbunds havde ladet sig fortyske eller afdanske, da
kunde vi umulig fordanske ham, og prøvede vi derpaa,
da spildte vi kun vor Umage og gjorde ham ventelig
derhos saa vred som en Tysker. Naar det derimod er
ægte Danskere, der kommer til os, hos hvem det Danske
kun mer eller mindre er sovet ind, fordi Folkemunden er
gaaet i Baglaas, og fordi det i mange Aarhundreder har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
