Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt om Grundtvigs kirkelige Forkyndelse fra omtrent 1860 til Vaaren 67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Gr.s kirkelige Forkyndelse o. s. v.
566
foretrak han her som altid — det Sande. Han udviklede
da omhyggelig Forskjellen mellem Daaben, Johannes døbte
med, som en Daab med Vand, og den Daab, Herren
selv indstiftede som et sandt Igjenfødelsens og For
nyelsens Bad i den Helligaand. Herrens Daab
over os, hvori vi da gjenfødes til Guds Rige, svarer
derfor ingenlunde til Johannes Daaben over Jesus,
ligesom Himlen ogsaa aabnedes 0.-s. v. først efter at
Jesus var døbt; men alle Troendes kristelige Undfang
else af Helligaanden og deres Fødsel i Daaben svarer
derimod naturligvis til Herrens egen Undfangelse af
Hellig-Aanden ogF ødsel af Fæstemøen, som vi i Pagten
ildøbes. Vor Daab er derfor, enten vi faar den som Spæd
børn eller vi faar den som gamle Folk eller den først i ældre
Aar træder i Kraft hos os", altid — en Bame -Daab, idet
den er vort kristelige Livs Begyn deise. Saa stillede
Grundtvig i Lys Urimelig he den i at sammenligne denne
Daab, som giver os Fødselen i Herren, tilatbegynde
at op vokse i ham, med Daaben over den fuldvoksne
Guds og Menneskens Søn i Jordans Flod: med Johannes-
Daaben over ..den Mageløse", hvorved han stillede sig
ved Synderes Side, som den, der kunde og skulde ud
føre, hvad ingen Anden kunde og skulde: være Guds
Lammet, der bar Verdens Skyld." Advarselen mod
den saa gjængse, men urimelige Sammenligning fulgtes
naturligvis udtrykkelig af Oplysningen, hvoraf den ud
sprang, Oplysningen om, at vi jo ikke døbes til Jesus
Kristus, døbt i Jordan, men døbes til ham som han
møder os i Troes-Ordet, avlet af den Helligaand, født
af Marie Mø, pint o. s. v. Men hvad der kun en Gang
skede ved en Daab"med denMageløse, Faderens Enbaarne,
med den synlig aabnede Himmel og ikke med nogen
af os, det skal vel engang faa noget Tilsvarende i Menig
hedens Levnetsløb, hos den fuldvoksne Herrens Menighed,
der ikke skal dø, men opleve hans Tilkommelse i Fader
ens Herlighed. Om dette Allersidste sagde han dog
senere, at derom véd vi nu egentlig ikke Noget.
Første Søndag i Faste gik ogsaa Forkyndelsen flere
Gange ud paa at advare mod en saadan Anvendelse af
Fortællingen om Herrens Fristelse i Ørken, at man ind
bildte Folk, at man ved at faste saa meget som muligt
paa Sjæl og Legeme og ved at bruge Bibelsprog som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
