Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt om Grundtvigs kirkelige Forkyndelse fra omtrent 1860 til Vaaren 67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Gr.s kirkelige Forkyndelse o. s. v. 575
have givet Lyset et vist Forspring for selve Livet i
den dansk-iiorcliske Menighed. Men vist er det, at „Her
rens Frimenighed", (der, som saadan, har slet intet
enten med Katekismer eller særlige Konfessioner at gjøre)
er begyndt at blive sig selv bevidst i Fælles- Troen
og Daaben og i sit Forhold til Nadveren, og at den,
hvad i Granden ligger i det sagte, saavidt Selvbevidst
heden er kommet, umulig længerkan forveksle sig selv
med nogensomhelst enten Stats- eller Folkekirke eller
med nogensomhelst theologisk Skole (med eller uden
Kirke "-Navn), som den kan være i Forbindelse med,
og vist er det, at Grundtvig blev mere og mere glad i
det nye Livs-Røre af gammelt Væld, som var begyndt
omkring ham og staar med Guds Hjælp ikke mere til at
standse.
Da nu Menigheden, som vi véd, før Grundtvig sæd
vanlig indbildte sig, at den kunde og skulde straks staa
Maal med den Korsfæstede og græd og klagede i Ufred,
fordi det dog slet ikke skede, meclens den vedGrundt
vigs Oplysning førtes tilbage til Tanken paa ..Fødsel
og Op væ kst*’ i den Guds Fred i Herrens Mund, som
er lyst over den ved Daaben og som, hvor den faar
Magt, forvarer alt mere og mere Hjerter og Tanker i
Kristus Jesus — saa kaldte han undertider denne Menig
hedens Tilbagevending til sig selv paa sit virkelige
Trin: Flytningen til Nazaret", som han spaaede, den
ikke skulde angre.
Det følger imidlertid af sig selv, at denne Oplys
ning om Forholdet mellem Herrens og hans Menig
hed s Liv i Opvæksten ogsaa for Grundtvig kun var et
Retlednings-Ord ved Siden af Vejen, som er Herren selv
tilstede i Ordet ved sine egne Indstiftelser, saa
det er netop vedVæksten, ogsaa af det Opstandelsens
og Korsets Ord", som den er tildøbt og bliver spist
og skjænket med," ved Væksten cleraf i det troende
Menigheds-Hjerte, at det kristelige Liv, hvor det
findes, kan fremvokse i Troen, i Haabet og Kjær
ligheden til den i Kjødet komne korsfæstede og op
standne Herre og Frelser og vokse tillige i den ind
byrdes Kjærlighed i ham.
Det var da naturligvis et afGrundtvigs Livstykker
baade i Aarene Seksti og endda længe før, at præke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>