Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt om Grundtvigs kirkelige Forkyndelse fra omtrent 1860 til Vaaren 67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om tir.s kirkelige Forkyndelse o. s. v. 581
Kristi aandelige Legeme, da sker vor Faders Vilje, som
er i Himlene."
„ Sæden er Guds Ord" var nu det sædvanlige Ud
gangspunkt for hans Seksagesimaprækener, men de kunde
dog være af meget forskjelligt Indhold i en og samme
Aand. Saaledes kunde han ved Sædens Opvækst iMeni g
heds-Hjertet minde om, at det er en Opvækst i Kjær
lighed til Gud ogNæsten, og ved de forskjellige Fold,
ligesom Irenæus, minde om de mange Værelser i
Faderens Hus. Graderne i Salighed, hvorved dog Enhver
tilfredsstilledes, troede han berode paa Kjærlighedens Dybde,
og pegte ved den Lejlighed paa de tre bekjendte Kjærlig
heds-Forhold: Venskabets, Sødskend-Kjærlighedens
og Ægteskabets. Dette gjorde han i 67.
Vinteren 1866 følte Grundtvig sig drevet til iFaste
tiden at tåge hvert dertil hørende Led af Troes-Ordet
til Behandling for sig selv. Saaledes prækte han en Ons
dag over Ordet Jesus Kristus pint", en anden over
Korsfæstet under Pontius Pilatus", idet han be
tegned det som en Følge af de Skriftkloges Bingeagt for
Troes-Ordet, at de har ladet Ordet ,,under Pontius
Pilatus" løbe sammen med pint" istedenfor at forbinde
det med korsfæstet". Han mindte da ogsaa om, at
Frelserens allerværstePine, Sjæle-Pinen i Getsemane,
hatde slet intet med Pontius Pilatus at gjøre.
Den tredie Fastepræken lød da over død og be
gravet", men jeg har ikke Opskrift til den vedHaanden,
Kun det kan jeg mindes, at han lagde megen Vægt paa
den hæderlige Begravelse", Frelseren fik baade ved
den rige Josef af Arimathea, vedNikodemus, som nu
havde skudt Hjertet op i Livet, og vedKvinderne, samt
at han havde talt yndig om Kristnes Bortgang fra
denne Verden, hvorom jeg dog har en Opskrift fra 1863
–i samme Aand og Tone, hvori han udtaler med den omvendte
Røver forøje, at fra Korsets Fo der der den lyseste Udsigt
til Paradis, og det ikke bag Dødens Skyggedale, der skal
gjennemvandres i Mørke, eller omlejret af en Skjærsild,
hvori der skal tørstes og sukkes i Aartusinder, nej, tæt
ved os, men med de evige Porte opladte for Ærens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
