Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Lidt om Grundtvigs kirkelige Forkyndelse fra omtrent 1860 til Vaaren 67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Gr.s kirkelige Forkyndelse o. s. r.
594
kjende den, da vil det straks falde os paaSinde, at Jesus
Kristus, ved hvem Gjenfødelsen og Fornyelsen er kom
met til Verden, ikke blot som et Spædbarn, men i Moders
Liv havde det Altsammen, skjøndt lian som Menneske
hverken kunde give det tilkjende eller være sig det be
vidst, saa det samme kan unægtelig ske med os og vore
Børn, naar Gud lader sin faderlige Villie ske med os paa
Jorden, som i Himmelen. Spørger man saa videre, om
vi tør sige med Papist erne og andre Kjødeligheds-Prædi
kanter, at alle de Born, som døbes, de gjenfødes ogsaa,
da svare vi naturligvis: Nej, det være langt fra, men
det er ligesaa langt fra, at alle de, der døbes gamle og
kan prægtig gjøre Rede for Troen og Pagten, at de bliver
gjenfødte af den Helligaand; thi det beror altid paa
Hjertet, som Gud randsager, og kun hvor han, som kjender
sine Gjerninger fra Evighecl, finder Troen og Haabet og
Kjærligheden, der forudskikker han den evige Velsignelse
i det himmelske Bad, som med den Helligaand skal
baade begynde den gode Gjerning og fuldføre den tilVor
herres Jesu Kristi Dag.
Saaledes vil vi da, ikke med kjødelig Tryghed, men
med aandelig Sikkerhed, stole paa Barne-Daaben i Faderens
og Sønnens og den Helligaands Navn, som jo vel ogsaa ei
den eneste Daab, vi har modtaget, og som da paa os har
selv bevist sin Gyldighed, saasandt vi, levendegjorte af den
Helligaand, lever i Guds Søns Tro og kan dø med Guds
Aands Trøst, at vi er Guds Børn og Arvinger og Vor
herres Jesu Kristi Medarvinger tilßiget ogHerligheden."
Om Forholdet mellem Loven som det guddommelige
Paabud og Evangelium som det guddommelige Tilbud,
sagde Grundtvig mer end én Gang: Loven siger: Gjør
det, (elsk Herren, Din Gud o. s. v.) saa lever Du!"
Evangeliet (Herrens Mund i Daabs-Ordet og Nadver-
Ordet) siger: Lev, saa gjør du det!" — efterhaanden"
naturligvis, eftersom Menigheds-Livet, hvor det virke
lig findes*), opvokser og udvikles i Herrens Fælleskab
ved den Helligaands Kraft.
*) Hvor Velsignelsen fra Daaben virkelig er rtraadt i Kraft"
og Hjertet beriges af Herrens Kjærlighed i Nadveren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
