Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Vennemødet 1869
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vennemødet 1869.
638
Hvad Indtryk Biskop Grundtvigs Tale ved dette
Vennemøde, som sagt efter det fyldte seks og otte
tiende Aar, ligsom hans Gjerning i det Hele i denne
Tid gjorde, det hører vi ikke mindst paa denne sidst
nævnte Alvors-Mand, der blandt Andet sagde om
Grundtvig :
. . . Vi har ogsaa set det for vore Øjne, hvor god
Gud er mod den danske Menigh ed, at han saaledes
saa forunderlig har holdt hans Sjæl ved Live, som vi,
menneskelig talt, gjerne kalde vor Menigheds Fader, holdt
hans Sjæl ved Live, saaledes at han bærer Frugt i sin
Alderdoms Dage, ja, meget mere end man skulde anse
det for muligt i hans ungdomskraftigste Aar. Har der
nogensinde været flere Mennesker tilstede i Vartou Kirke
end igaar, eller har Forsamlingen ved Vennemøderne
nogensinde været større? Er ikke snarere Klagen den,
at her ikke er Plads nok for - alle dem, som gjerne vil
være med, og det især fordi Lysten er dertil at høre
Ordet af den Gamles Mund; thi han er saftig og grøn",
han er, Gud være takket, ikke afsløvet, saa at han ikke
skulde kunne sandse, hvad der foregaar i vort Folk og
i Menigheden, eller fattes Ord til at udtale, hvad der
kan være os til Oplysning, Raad og Formaning. Vi har
sikkert ogsaa faaet Indtryk af, at Frug terne formeres
af den Virksomhed, han har udfoldet baade med at føre
Ordet og med at slåa Harpen for Menigheden, og det
saaledes, at det er hørt fra Øresundet til Vesterhavet
og fra Ejderen til højt oppe mellem Norges Fjelde!
Han bærer Frugt endnu, skjøndt han er graahærdet, og
derfor er vi saa glade ved hvert Aar, Vorherre lægger
til hars Liv, saalænge han endnu har Aandskraft til at
give gode Eaad, til at advare og formane."
Fenger endte med Opfordringen: Saa lad os da som
de, der føle sig forbundne i Aanden, fordi vi have en
Herre, en Tro, en Daab, en Gud og Alles Fader, bekjende
den apostoliske Tro!
Hele Forsamlingen rejste sig, Fenger be kj endte
Troen" og bad Fadervor!" hvorpaa man istemte:
Vor Alderdoms Trøst og Støttestav,
Det er den Aand alene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
