Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Efterslet fra Seksti-Aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654 Efterslæt fra Seksti-Aarene.
Lægeraad, ined en Skvæt Portvin i. Til Frokosten fik
han gjerne ogsaa noget Varmt f. Eks. Bouillon, Æggerøre
o. s. v., og forresten var det med Levemaaden som før,
naar undtages, at han fik Smag paa en fin Sort Hvede
mels-Grød til Aftens, og den vedblev han at nyde gjennem
Aarene. I sit Sukkervand blanded han nu lidt Vin, og’
det var hans Drikke til Piben, naar Kaffen var sluppen
op. I Bispindens Sygdom og Sygelighed Høsten og Vinteren
68, kom en Frøken B. og en af Gunni Bus eks Døttre
til Huset. Den Første havde ogsaa med Madlavningen at
gjøre. Om den sagde nok Grundtvig ellers ikke stort*),
men en Ting forlangte han: en Mængde Rødde r og
Saadant i sin Kjødsuppe; det var kanske ogsaa med et
Sundheds-Hensyn. Den B er saa kneben med
Eødder", kunde han da sige. ,.Han spiste godt." — Lige
som han om Formiddagen, naar han havde faaet sin Kaffe,
holdt en længere Husandagt, hvorunder Kors-Tegn
eisen, Daabs-Pagten med Daaben og Nadver-Ordet
vedkjendtes med Herrens Bøn og Bøn om af inderste
Hjerte" at kunde takke for al Guds Ejegodhed", saa
ledes holdt han ogsaa om Aftenen en længere Andagt.
Omtrent Kl. ioy2 gik han i Seng og havde, hvor koldt
det end var, aldrig Ild i Kakkelovnen i Sovevær
elset. Medens han om Dagen, som før sagt, havde sit
Sæde i Lænestolen ved Vinduet, naar han ikke, som om
Sommeren en stor Del af Dagen, sad enten ude i Ve
randaen eller i Nordstuen, som støder til den — saa flyt
ted han mod Aftenen hen i Sofaen paa vestre Væg. Jeg
tror næppe, han om Aftenen sædvanlig gik ind i Spise
stuen; han fik nok sin Grød ind paa Sofa-Bordet.
Endnu gjennem Sekstierne, altsaa indtil mer end
87 Aar gammel, skrev Grundtvig mange nye Psalmer.
Og en, fra 1867, vil jeg sætte et Mærke ved, da den
minder Kirkegjængerne om, hvad baade Forkyn deise og
Psalmesang tit ikke blot skjuler for dem, men, til Død
ens Glæde og Livsvækstens Standsning, tit indskjærper
*) Da han sad alene som Enkemand i Femtierne, sagde en
Kvinde, der syntes, der en Tid ikke var godt Stel om-
kring ham: nJeg mener, at om man gav ham Træfliser,
saa sagde han Ingenting". Nu havde han det da ander-
ledes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
